Nick Denton, der ejer populære hjemmesider som Gizmodo og Lifehacker i netværket Gawker, har på web-konferencen South by Southwest for nyligt holdt et oplæg om, hvordan kommentarsektioner på hjemmesider er blevet en joke.

Denton mener, at man i internettets tidlige dage havde ambitioner om, at man kunne skabe et system til gennemtænkt debat, men at den tanke i dag er fuldstændig til grin, og at ambitionen om et sådan system derfor er helt forsvundet i dag.

Desuden fortæller Denton, at kommentarerne på hans egne sider er så dårlige, at han ikke længere har lyst til at engagere sig i dem. Det mener han blandt andet skyldes, at hans sider er så populære, at kvaliteten af diskussionen falder.

Nick Denton, Gawker skrev:

What you can manage on a small site […] the level of discussion you can have on those is not the level you’re able to have on a newspaper site or one of our sites. Our smaller blogs have 2 million unique (visitors per month). […] It’s hard to have that intimacy.

I 1961 fremsatte fysikeren Rolf Landauer, at hver gang en bit information bliver nulstillet uanset om det er 0 eller 1, så bliver der frigivet noget varme. Det er nu lykkedes Eric Lutz sammen med kollegaer fra University of Augsburg at vise denne varmefrigivelse. Ved nulstillingen af informationsbit’en komprimeres to tilstande til en tilstand og det er denne kompression, der frigiver varmen.

For at teste Rolf Landauers teori, opbyggede Eric Lutz en forsøgsopstilling, hvor de brugte en laserstråle, der holdt en mikroskopisk siliciumkugle fanget i en af to ”dale”, som repræsenterer 0 og 1. Kuglen kunne trille fra den ene dal til den anden dal, hvis energibarrieren mellem dalene var lav nok. Ved at variere energibarrieren og nulstille tilstanden kunne Eric Lutz og hans kollegaer påvise Rolf Landauers teori.

Eric Lutz mener, at hans forsøg har vist en nedre grænse for hvor lidt energi en computer kan bruge, da der er et minimum for at gemme og slette information. Denne nedre grænse kaldes også Landauer grænsen.

Eric Lutz, University of Augsburg skrev:

Our experiment clearly shows that you cannot go below Landauer’s limit. Engineers will soon have to face that.

Dog er denne grænse allerede nået indenfor kvantecomputere, hvor Seth Lloyd fra MIT udtaler, at det er en grænse, der skal tages hensyn til hele tiden.

Når man bruger en tablet med en berøringsfølsom skærm, oplever man ofte lidt ventetid, da de eksisterende berøringsfølsomme skærme i dag har en svartid på 100 ms.

Dette har Paul Dietz fra Microsoft forskningsafdeling Applied Sciences Group gjort noget ved, da han har bygget et test-setup, hvor skærmen har en svartid på 1 ms. Han giver et eksempel på, at hvis man bevæger sin finger med 1 m/s, vil billedet være 10 cm bagud i forhold til sin finger, ved en svartid på 100 ms.

I videoen, der kan ses længere nede, viser Dietz forskellige eksempler på forskellen mellem 100 ms og 1 ms, hvor det er åbenlyst, at 100 ms er for langsomt.

Paul Dietz nævner ikke at Microsoft skal i gang med at bygge berøringsfølsomme skærme, men blot forsøger at sætte et mål for hvor gode skærmene burde blive indenfor de næste ti år.

Tilbage i december 2011 lancerede den britiske efterretningstjeneste Government Communications Headquarters – GCHQ, sammen med flere ledende teknologivirksomheder en kodebrydningskonkurrence for at tiltrække nye hjerner indenfor it-sikkerhed.

Konkurrencen startede med lanceringen af en hjemmeside med en kryptisk kode, som tidligere omtalt her på newz.dk.

I lørdags blev den sidste del af konkurrencen afholdt hos HP Labs, hvor seks hold konkurrerede mod hinanden. En af udfordringerne gik ud på at rådgive en online startup-virksomhed i sikring mod hackere og rekonfigurering af deres netværk under et 15 minutter langt simuleret angreb.

Selvom den 19-årige Jonathan Millicans hold ikke vandt den endelige konkurrence, blev han af dommerne kåret som den samlede vinder af den seks måneder lange konkurrence.

Udover titlen ‘Cyber Security Champion’ blev den datalogistuderende Jonathan Millican tilbudt en betalt master på Royal Holloway, University of London. Derudover blev han inviteret til at besøge GCHQs base i Cheltenham.

Yahoo har nu startet en stor patentsag mod det sociale netværk Facebook, sådan som de tidligere har truet med at gøre, hvis ikke Facebook licenserede patenterne med det samme.

Læs også: Yahoo truer Facebook med patentsøgsmål

Yahoo mener, at Facebooks news feed, reklamemetoder, privatlivsindstillinger, muligheder for at sende beskeder, med mere er dækket af 10 patenter, som Yahoo ejer.

Yahoos søgsmål skrev:

Facebook’s entire social network model, which allows users to create profiles for and connect with, among other things, persons and businesses, is based on Yahoo’s patented social networking technology.

Flere kilder fortæller, at denne nye agression fra Yahoo i stort omfang skyldes firmaets nye administrerende direktør Scott Thompson, da firmaet tidligere har været kendt for at bruge patenter til at forsvare sig med, ikke til at sagsøge andre.

Facebook kalder handlingen for “forunderlig”, og fortæller samtidig, at de er skuffede over, at Yahoo først fortalte dem om søgsmålet samtidig med, at medierne fik historien at vide.

Den engelske ingeniør Tommy Flowers kunne i december 1943 fremvise en prototype af verdens første digitale programmerbare computer, Colossus Mark 1.

Maskinen gjorde det muligt for englænderne, at afkode tyskernes krypterede beskeder i løbet af få timer – noget som tidligere havde taget uger. Colossus Mark 1 blev 1. juni 1944 afløst af en forbedret udgave, Colossus Mark 2, som hjalp de allierede med at afkode vigtige efterretninger i forbindelse med landgangen i Normandiet 5 dage senere. Ved 2. verdenskrigs afslutning havde englænderne 10 maskiner i brug.

Google har produceret en kort film for at mindes Colossus og de folk som arbejdede med den.

Dokumentation for Sabus involvering i de seneste arrestationer af LulzSecs medlemmer, er for nyligt gjort offentligt. Dokumentet stammer fra den 15. august sidste år, og indeholder blandt andet vidnebeskyttelse for det tidligere LulzSec overhoved.

Udover vidnebeskyttelse for ham selv, har Sabu yderligere fået lovet beskyttelse af hans familie og kære, hvilket også inkludere ny identitet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Udover det originale anklageskrift, er der kommet flere informationer frem om hvad Sabu kan risikere at blive retsforfulgt for. Her i blandt finder man salg af marihuana, misbrug af en tidligere arbejdsgivers kreditkort for $15.000, køb af stjålen elektronik og smykker samt ulovlig handel med receptmedicin.

Retten har gjort det klart, at Sabu kan få alt fra 2 til 122 års fængsel, og man regner med at Sabu, på trods af sin samarbejde, står til flere års fængsel.

Den amerikanske telemyndighed, National Telecommunications and Information Administration (NTIA), har ikke fornyet Internet Assigned Numbers Authority (IANA) kontrakten med Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), der står for at styre domænenavne, for den næste periode. Dette kommer efter, at NTIA i samarbejde med andre interessenter af internettet har stillet en række skærpede krav omkring separation mellem drift og politik, en firmapolitik der kan håndtere interessekonflikter, større respekt for lokale love og generelt bedre gennemsigtighed og ansvar overfor det internationale samfund.

NTIA har meddelt, at de ikke har modtaget nogle bud, der lever op til de nye krav, heller ikke fra ICANN. Dette betyder dog ikke, at internettet er uden IANA, da ICANN har fået lov at fortsætte deres nuværende IANA-kontrakt indtil september i år.

Der spekuleres i, at nogle af tvisterne mellem NTIA og ICANN har baggrund i de nye topdomæner, som NTIA mener skal igennem en strengere godkendelsesproces.

En komité i den tyske regering har planer om at indføre, at søgetjenester som Google og nyhedsformidlerer skal betale for at bruge udklip fra pressen.

Komite rapport skrev:

Commercial traders out there such as search engines and news aggregators should pay a fee to the publishers in the future for the distribution of press products (such as newspaper articles) on the internet.

Advokatfirmaet Pinsent Mason skriver, at dette skal ses i lyset af, at EU-domstolen i 2009 har afgjort, at sætninger eller dele heraf også er beskyttet af copyright.

Dette har længe været et ønske blandt de tyske nyhedsmedier, efter britisk forbillede, hvor Newspaper Licensing Agency kræver penge fra nyhedformidlerer. De tyske medier underskrev i 2009 en deklaration, hvor der stod, at den frie brug af pressemateriale truer mediebranchen. Deklarationen blev sendt til EU’s mediekommisær Viviane Reding.

Hamburg Declaration on Intellectual Property Rights skrev:

Over the long term, this threatens the production of high-quality content and the existence of independent journalism … Going forward, we no longer wish to be forced to give away property without having granted permission.

Senere har den tyske mediebranche klaget til den føderale myndighed og komittéen overvejer nu kraftigt forslaget, idet branchen er økonomisk trængt.

Google har i 2010 indleveret en patentansøgning på en bevægelsessensor baseret på brugen af et kamera.

I deres beskrivelse skriver Google, at kameraet opfanger bevægelsen af en brugeres finger, ved at se hvor lang tid bevægelsen varer. Derved kan kameraet se forskel på, om en bruger hurtigt skifter sider eller om brugeren blot følger en linie.

US 2012/00050530 A1 skrev:

The system detects, through the image capturing device, motions of user finger over the image capturing device. The system determines a pattern of the detected motions using timing information related to the detected motions, and controls the portable electronic device based on the determined pattern.

Anvendelsesmulighederne beskrives at være opkald, navigering i multimedia eller i kombination med andre af en telefonens sensorer som accelerometer, mikrofon og kompas. En anden anvendelse er også Googles Heads-Up display-briller, der kan styres med håndbevægelser via det indbyggede kamera.

Læs også: Googles Heads-Up display briller

Inden Google overhovedet kan få udstedt et patent, skal Google argumentere for, at deres opfindelse adskiller sig fra Microsoft Kinect eller fra japanske forskeres opfindelse.