Under debatten om ACTA kom Handelsminister Pia Olsen Dyr med en udtalelse, om at 95 % af alt hentet musik fra internettet var ulovligt. Disse tal stammer fra en rapport som musikselskabernes brancheorganisation, IFPI, udgav i 2008.
IFPI har nu udgivet en ny rapport, Musikselskaber 2011, der viser, at musikbranchen havde en nedgang i salget af musik fra 467 millioner kroner i 2010 til 420 millioner kroner i 2011. Her udgør det fysiske salg stadig 60 % af de 420 millioner kroner, hvorimod det digitale salg udgør 164 millioner kroner. Salget af digital musik er steget med 18 % fra 139 millioner kroner
Rapporten skriver også, at det især er internationalt musik, som står for faldet på de 47 millioner kroner, hvor dansk musik kun udgjorde et fald på 1 million kroner
Selvom der er mulighed for at købe musik online via tjenester som iTunes, og man kan streame musik, udgør salget af cd’er stadig 60 %, mens digitalt salg af musik står for 27 % og streamingstjenester for 13 %.
Rapporten spekulerer også på fremtiden for salg af musik, hvor salget af musik i Sverige voksede med 0,5 %, der især skyldes fremgang i salget af digital musik. I Sverige udgør den digitale musik over 82 % af det samlede salg, mens det i Norge er 63 % af det samlede salg. Rapporten ser derfor positivt for fremtiden og håber på samme tendens her i Danmark.
Til sidst kommer rapporten ind på hvor stor en andel musik udgør af det samlede omsætning i medier som spil, aviser, bøger og film. Her udgør salget af musik 32 % mod salget af spil på 42 %.