Symantec har registreret det nok største angreb af malware mod Android-brugere hidtil. Malwaren som Symantec kalder Android.Counterclanck, kunne findes i 13 applikationer fra tre forskellige udbydere, udbydere der ikke er ægte.

Hvor meget af den malware der hidtil har været at finde til Android har været allerede eksisterende applikationer, som gerningsmænd har pakket om, så de også indeholder malware for derefter at frigive dem til Androids marketplace igen, så er de 13 applikationer lavet specifikt som malware.

Malwaren spammer brugeren med reklamer og ændrer browserens startside, samt indsamler informationer omkring brugeren. Symantec regner med, at op til 5 millioner brugere kan være ramt. En detaljeret beskrivelse af malwaren kan findes hos Symantec.

Opdatering: Symantec har trukket nyheden tilbage, da der ikke er tale om Malware, men derimod Adware, som ikke er skadeligt.

Acer præsenterede til CES en ny tablet, der var blandt de første til at bruge Nvidias nye Tegra 3 chip, men udover dette var det småt med detaljerne. Acer har nu frigivet en række specifikationer på den nye tablet, der har navnet Iconia Tab A700 10,1″, der udover at tilbyde en quad-core Nvidia Tegra 3, har en IPS LCD-skærm med en opløsning på 1920×1200 og et 9800mAh batteri. Med dette store batteri lover de op til 10,5 timer HD-video eller 5 timer under fuld belastning.

Specifikationer:
[list][li]Android 4.0.1 Ice Cream Sandwich[/li]
[li]10,1″ (25,6cm) 1920×1200 IPS TFT-panel[/li]
[li]1,3GHz Quad-core Nvidia Tegra 3 processor[/li]
[li]1 GB RAM[/li]
[li]16-64GB Flash RAM[/li]
[li]8Mpixel kamera på bagsiden[/li]
[li]802.11 b/g/n WiFi[/li]
[li]3G-UMTS modem (64GB version)[/li]
[li]Bluetooth 2.0+EDR[/li]
[li]Micro-USB 2.0 med Host-adapter[/li]
[li]Micro-HDMI port[/li]
[li]Micro-SD slot[/li]
[li]Mini-Jack[/li]
[li]Port til Docking-station[/li][/list]

16GB versionen kommer i handlen i april til €549 og 64GB versionen til €749.

EU-parlamentsmedlemmet Kadar Arif har indtil for få dage siden været ‘rapporteur’ af ACTA-aftalen. Når han ikke længere har denne rolle skyldes det, at han har valgt at stoppe, i protest over ACTA’s nuværende formulering.

Aftalen, der netop er blevet underskrevet af 22 EU-lande, herunder Danmark, mener Arif vil få vidtrækkende konsekvenser for civilsamfundet, ligesom han mener EU-parlamentet er blevet ført bag lyset.

Arif mener der der er tale om en maskerade, hvor EU-parlamentet er blevet tilbageholdt oplysninger om aftalen, ligesom han er stærk kritisk over for manglen på åbenhed i forhandlingerne.

Selvom aftalen nu er underskrevet af EU-landene, er den endnu ikke godkendt af Parlamentet, hvor den først skal behandles i juni måned.

En driftig ejer af en Samsung Galaxy Nexus, der online går under navnet DDRBoxman, ønskede at tilslutte sin smartphone til en projektor. Dette lykkedes også, og han kunne nu nyde en skærmstørrelse på 50″.

Næste opgave var så, at kunne styre sin smartphone via det projekterede billede, hvilket DDRBoxman løste via Microsofts open source Kinect platform. Ud fra denne lavede DDRBoxman sin egen custom ROM til sin Nexus og overførte dens interface til Kinect.

Resultatet kan ses i nedenstående video.

Den meget omtalte og omdiskuterede handelsaftale ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) blev færdigskrevet sidste år, og nu har de første EU lande skrevet under på den, heriblandt Danmark.

Ved en ceremoni i Japan har 22 lande fra EU underskrevet aftalen, som især rettighedshavere har kæmpet hårdt for at få gennemført.

Målet med ACTA er at bekæmpe mængden af kopivarer på verdensplan, der vurderes at koste rettighedshaverne op mod $250 milliarder i tabt omsætning.

Når aftalen har været meget omdiskuteret skyldes det, at den vil give toldmyndighederne ekstra beføjelser, så de for eksempel kan beslaglægge kopivarer, uden at have en anmeldelse fra den forurettede part.

På den digitale front har modstandere især været bekymret over tiltag, der ville give myndigheder mulighed for at fratage borgere deres internetforbindelse, hvilket en overgang var en del af aftalen.

Et hold af forskere fra University of Texas, har formået at gøre et rør på 18 cm usynligt fra en vilkårlig vinkel. Der er tale om usynlighed overfor mikrobølger, hvorfor Harry Potters usynlighedskappe ikke lige er om hjørnet.

Alle hidtidige forsøg på at gøre objekter usynlige i det elektromagnetiske spektrum, har alle været for meget små objekter, eller det er foregået i 2D. Det nye forsøg er derfor det første, hvor der bruges et rigtigt fritstående objekt af anseelig størrelse.

Modsat tidligere forsøg hvor man har brugt metamaterialer, der via deres egenskaber og form har ledt den stråling, som blev sendt mod det uden om testobjektet, så har forskerne fra Texas brugt et andet metamateriale kaldet plasmonic. Plasmonic absorberer strålingen og skaber i princippet et fotonegativ af objektet.

Det betyder også, at selve usynlighedskappen kun fungere korrekt med den genstand den er designet til at blive brugt på. Den nye teknologi vil i første omgang kunne bruges til at gøre billeder fra skanning mikroskoper endnu skarpere, men forskerne regner med, at deres metode vil vinde frem inden for de næste år.

Andrea Alu, Forsker – University of Texas skrev:

There is still a lot of work to do. Our goal was just to show this plasmonic technique can reduce scattering from an object in free space. But if I had to bet in five years what kind of cloaking technique might be used for applications, for practical purposes, then I would say plasmonic cloaking is a good bet.

De nuværende regler for databeskyttelse i EU Data Protection Directive stammer tilbage fra 1995, og trænger til en opdatering. EU’s justitskommissær Viviane Reding har derfor fremlagt et nyt forslag til en lovændring.

I det nye forslag indgår der markant strengere straffe til firmaer, som ikke respekterer deres kunders private oplysninger, hvor der kan udskrives bøder på op til 2 % af et firmas omsætning.

Alle firmaer over 250 ansatte skal ifølge forslaget udpege en person, der skal sørge for, at firmaet lever op til de nye regler, ligesom firmaer skal rapportere tab af data inden for 24 timer.

Et af de mere kontroversielle forslag er, at alle skal kunne bede et firma om at “glemme dem”, hvilket vil sige, at de skal slette alt data om vedkommende, medmindre der er en lovmæssig grund til at gemme dem.

Fortalere for beskyttelse af privatlivet er meget glade for Viviane Redings nye udkast af Data Protection Directive. Samtidigt er modstanderne bekymrede for, at det vil sætte en dæmper på udviklingen af internettet, da firmaerne vil skulle bruge mange ressourcer, på at sikre sig de lever op til de nye regler.

Microsoft-medstifteren Bill Gates blev for nyligt interviewet på engelsk tv vedrørende De Forenede Staters og resten af verdens finansielle situation, hvor øgede afgifter og skat i øjeblikket diskuteres voldsomt.

I interviewet giver Bill Gates, der er en af verdens rigeste mænd, udtryk for en livsanskuelse, hvor de bredeste skuldre skal bære den største byrde. It-ikonet udtrykker samtidig, at han mener den finansielle krise skal løses på en måde, hvor alle føler de har ofret sig en lille smule, og ender med at sige, at han ikke føler han bidrager så meget som han burde i øjeblikket.

Bill Gates er kendt for at donere mangecifrede millionbeløb til velgørenhed, hvor blandt andre Kræftens Bekæmpelse har nydt godt af den rige amerikaner.

tv-interviewet herunder:

Professor Gert Frølund Pedersen ved Aalborg Universitet, har undersøgt forskellige mobiltelefoners antenner. Hans undersøgelse viser blandt andet, at der kan være en faktor 10 i forskel mellem den bedste og dårligste antenne.

Derfor er det ikke altid at et manglende signal skyldes dårlig dækning, men at telefonen er udstyret med en dårlig antenne. Der er ikke nogen umiddelbar rød tråd mellem mobiltelefoner og deres antenners egenskaber. Det vil sige, at dyre telefoner ikke nødvendigvis har en dårlig antenne eller omvendt. Selv for Gert Frølund Pedersen kan det være svært at vurdere hvilke telefoner, der har en god antenne.

Gert Frølund har selv nogle tal for forskellige telefoners antenneegenskaber, men de kan ikke offentliggøres på grund af samarbejde med industrien. Desuden har de amerikanske myndigheder også tallene, men telefonproducenter har valgt ikke at offentliggøre dem.

De danske borgere havde ved indgangen til 2011 godt 72 milliarder kr. i gæld til staten og kommunen. Dette er i form af parkeringsbøder, restskat osv. Det skriver Version 2.

Skat har bestilt et system, Debitormotor, hos CSC, der skulle være en fælles platform for alle opkrævninger. Samtidig har man hos KMD og Capgemini udviklet et inddrivelsessystem, EFI, der skal samarbejde med Debitormotor.

På grund af forsinkelser hos CSC med at levere Debitormotor, kan man ikke igangsætte EFI, der skulle have været i drift i 2009. Dette betyder, at mange af sagerne om gæld bliver forældet og det kan i værste fald betyde, at det offentlige må opgive at inddrive 37 milliarder kr. i gæld.

Skatteministeren har nu bedt om at få en realistisk tidsplan på EFI-systemet og herunder Debitormotor.

Thor Möger Pedersen (SF), Skatteminister skrev:

EFI er et enormt vigtigt it-system, som vil sikre os en langt mere effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige. Derfor er det meget ærgerligt, at vi igen oplever forsinkelser på et stort offentligt it-projekt. Jeg har bedt om at få en realistisk og ordentlig tidsplan for EFI-systemet.