Efter at den fælles alliance Rockstar Bidco LP, bestående af blandt andre Apple og Microsoft, overbød Google med et bud på 4,5 milliarder dollars for Nortels patenter, har Google haft travlt med at udtrykke deres utilfredshed med det amerikanske patentsystem, som de mener er skadeligt for udviklingen af software.
Desuden mener Google også, at det eneste formål for konkurrenterne med opkøbet af Novells og senest Nortels patenter er, at kunne bekæmpe androidplatformen med patenter i stedet for at konkurrere på markedet.
Se: Google trætte af patentsager
Microsoft er dog af en anden opfattelse af sagen omkring Novell patenterne, hvorfor Microsofts jurisdiske chef Brad Smith tog til genmæle på Twitter med nedenstående udtalelse:
Brad Smith skrev:
Google says we bought Novell patents to keep them from Google. Really? We asked them to bid jointly with us. They said no.
Derudover supplerede Microsofts chef for kommunikation efterfølgende med nedenstående udtalelse, også på Twitter:
Frank Shaw skrev:
Free advice for David Drummond – next time check with Kent Walker before you blog.
I tweeten havde Frank Shaw et link til et billede af en mail, som angiveligt skulle være sendt af en af Googles senior vicedirektører, Kent Walker. I mailen står der:
Kent Walker skrev:
Brad –
Sorry for the delay in getting back to you — I came down with a 24-hour bug on the way back from San Antonio. After talking with people here, it sounds as though for various reasons a joint bid wouldn’t be advisable for us on this one. But I appreciate your flagging it, and we’re open to discussing other similar opportunities in the future.
I hope the rest of your travels go well, and I look forward to seeing you again soon.
– Kent
Hvis mailen er troværdig kan det betyde, at Google i et vidst omfang selv har anbragt sig i den kattepine, de ellers har anklaget flere andre firmaer for at have bragt dem i.