Den meget berygtede 3-strikes-lov blev som et af de første steder indført i Frankrig, og her er man godt i gang med at kontakte tusinde af franskmænd med den første advarsel.

Siden oktober sidste år har myndighederne udsendt ikke mindre end 470.000 breve med advarsler og det er ifølge organisationen, som håndterer sagen, kun blevet til dette antal, fordi de ikke har haft kapacitet til at sende flere.

Sammenlagt er der blevet identificeret hele 18 millioner ip-adresser hvorfra der er sket ulovlig fildeling. Ud af disse har man indtil videre bedt om udlevering af kontaktoplysninger for en million ip-adresser, hvilket har ført frem til 900.000 adresser.

Ud af de mange breve som er send, er det blevet til 20.000 personer som har modtaget det andet brev, og 10 som har fået det tredje og sidste brev. Endnu er der ikke blevet lukket for en internetforbindelse.

Datatilsynet advarer nu mod at bruge Dropbox, hvis man skal opbevare personfølsomme oplysninger. Det sker på baggrund af en sag, hvor klientjournaler blev opbevaret hos Dropbox.

Dropbox er placeret i USA, men er ikke omfattet af Safe Harbour, der ville have gjort brugen af Dropbox mindre problematisk. Safe Harbour er nogle principper, som amerikanske firmaer kan vælge at leve op til. Hvis de vælger at gøre dette, vil de følge EU’s direktiv med hensyn til databeskyttelse. De syv principper kan du læse i bunden af nyheden.

Grundet Dropbox store popularitet er der desværre mange, der ikke tænker over, at det kan være ulovligt at opbevare disse personfølsomme oplysninger hos tjenester som Dropbox og Rapidshare.

I en konkret sag har Datatilsynet oplyst en virksomhed, at denne skal stoppe med brugen af tjenesten til at gemme personoplysninger.

Datatilsynet. skrev:

Da din brug af Dropbox til behandling af personoplysninger ikke er lovlig uden tilladelse, er det Datatilsynets opfattelse, at du omgående må stoppe brugen af Dropbox til behandling af følsomme personoplysninger.

EU’s syv principper for databeskyttelse.[list][li]Notice – Individuals must be informed that their data is being collected and about how it will be used.[/li]
[li]Choice – Individuals must have the ability to opt out of the collection and forward transfer of the data to third parties.[/li]
[li]Onward Transfer – Transfers of data to third parties may only occur to other organizations that follow adequate data protection principles.[/li]
[li]Security – Reasonable efforts must be made to prevent loss of collected information.[/li]
[li]Data Integrity – Data must be relevant and reliable for the purpose it was collected for.[/li]
[li]Access – Individuals must be able to access information held about them, and correct or delete it if it is inaccurate.[/li]
[li]Enforcement – There must be effective means of enforcing these rules.[/li][/list]

Hvor tyk skal en mønt være for at chancen er 33 % for at den lander på kanten efter et kast. Det blev matematikeren John von Neuman spurgt om engang og han svarede prompte, en delt med to gange kvadratrod to, der er lig ca. 0,375, der angiver forholdet mellem højde og tykkelsen af mønten.

Det har professor Lakshminarayanan Mahadevan, sammen med ph.d.-studerende Ee Hou Yong, fra Harvard University fundet et nyt svar på, da de mener at John von Neumann glemte at tage højde for fysikken i et møntkast. De antager, at John von Neumann har lavet nogle simple antagelser, hvorimod professor Mahadevan og Yong har simuleret en masse møntkast og derefter kommet frem til at forholdet mellem højde og tykkelse er 0,577, hvilket er én delt med kvadratroden af 3.

Professoren og den ph.d.-studerende har efterfølgende prøvet det i praksis ved at tage et antal 25-cent-mønter og lime dem sammen, så der er “bundter” af mønter med forskellige tykkelser. Disse bundter er så kastet 100 gange. Udfra disse forsøg kunne de se at 8 sammenlimede mønter, gav 1/3 chance for at lande på højkant efter et kast. 8-mønten har et forhold på 0,583, der ligger ganske tæt på 0,577.

Man kan læse mere her i den videnskabelige artikel Mahadevan Yong har skrevet.

En 20-krone med 27 mm i højden, skal være cirka 15,5 mm bred. Dette svarer også til cirka 8 styk 20-kroner, der hver er 2 mm i tykkelse.

En sikkerhedsingeniør har fundet en cross-site scripting-sårbarhed (XSS) i den populære VoIP-klient Skype, som ifølge ingeniøren potentielt kan give adgang til brugernes operativsystem.

For at udføre et angreb behøver man blot at indtaste ondsindet JavaScript-kode i det profilfelt, der er til at oplyse om ens mobiltelefonnummer. Skype filtrerer ikke brugerinput i dette felt ordentligt, så Skype-brugeres session-cookies kan for eksempel indsamles i et angreb.

Inden informationerne om sikkerhedsbristen blev offentliggjort, kontaktede ingeniøren Skype, der har bekræftet at de er klar med en ny version af klienten i denne uge. De fortæller samtidig, at problemet kun kan finde sted når hackeren befinder sig i offerets liste over mest anvendte kontakter, og mener modsat ingeniøren kun, at det er muligt at omdirigere brugerne til andre sider eller skrive beskeder i pop-up-advarsler, hvorfor de ikke vil kalde problemet kritisk.

De berørte versioner er den nuværende Skype 5.3.0.120 og alle tidligere udgaver til Windows og OS X. Linux-klienten er til gengæld ikke sårbar. Den originale udmelding fra sikkerhedsingeniøren kan læses her.

Den gratis BitTorrent-klient µTorrent er en af de mest populære klienter i verden, og nu kan firmaet bag, BitTorrent Inc., fortælle, at de snart vil udgive en betalingsudgave af programmet.

µTorrent Plus, som betalingsversionen er blevet døbt, er ifølge udviklerne målrettet dem, der ønsker en enkelt løsning til at finde, downloade og afspille medier på en hvilken som helst enhed. Hvad det præcist indebærer vil BitTorrent ikke ud med, men de erklærer at blandt andet “codec- og konverteringsproblemer […] hører fortiden til”.

BitTorrent lover samtidig, at den gratis version af klienten fortsat vil blive udviklet i samme tempo som hidtil.

Den nye klient udkommer i løbet af efteråret, men inden da kan man vise sin interesse i en kommende lukket beta her.

Facebook er angiveligt på vej med endnu en måde at fordrive tiden på det sociale netværk, nemlig med Facebook editions, der i samarbejde med udvalgte nyhedsmedier skal give brugerne mulighed at læse nyheder direkte på Facebook.

Tjenesten kommer dermed til at minde en del om funktionen Sparks fra Google+, der kan ses som en integrering af Google News direkte i deres sociale netværk.

Samarbejdsmedierne er blandt andet CNN, Washington Post og The Daily. New York Times blev også tilbudt at deltage, men de valgte at vente. For at benytte muligheden regner man med, at medierne skal give en procentdel af deres indtjening via tjenesten til Facebook, sådan som det kendes fra for eksempel Facebooks filmudlejningsmuligheder.

Facebook selv vil ikke bekræfte eksistensen af det eventuelle kommende produkt, men editions ventes klar engang senere på året, muligvis til september.

Microsoft har offentliggjort planer om snart at øge sikkerheden på deres webmail-tjeneste Hotmail.

Meget spam sendes fra kompromitterede e-mail-konti, hvor spammeren sender de uønskede e-mails til offerets kontakter. For at bekæmpe dette indfører Microsoft en knap, man kan bruge, hvis man har mistanke om at en vens konto er blevet overtaget.

Knappen bruges sammen med automatiserede analyser til at bedømme om andre Hotmail-konti er overtaget. Hvis det er tilfældet, bliver brugeren guidet gennem en proces, der giver ham kontrollen tilbage over sin konto, mens hackeren bliver lukket ude. Konti ved e-mail-udbydere modtager i stedet en e-mail fra Hotmail, der forklarer problemet.

Et andet af Microsofts tiltag er, at de vil gøre det sværere at overtage kontiene i første omgang. Derfor vil konti med dårlige kodeord blive bedt om at ændre dem, mens nye brugere slet ikke får mulighed for at registrere sig med dem. Af eksempler på dårlige kodeord nævner Microsoft talrækker som “123456” og enkelte ord som “password”. Også kodeord, der er nemme at gætte fordi de er er udbredte blandt millioner af mennesker, skal ændres. Microsoft giver som eksempel koderne “ilovecats” og “gogiants”.

Rosalind Picard fra Massachusetts Institute of Technology har lavet et par briller, der kan gøre brugeren af brillerne opmærksom på en samtalepartners stemning og følelser. Dermed kan man med brillerne se om en samtalepartner foreksempel keder sig.

Brillerne fungerer ved at der er et lille kamera, der aflæser ansigtsudtryk ud fra 24 punkter i ansigtet og sammenligner disse med en database. Dermed kan man identificere følgende stemninger: tænkende, enig, uenig, koncentreret, interesseret og forvirret.

Systemet er endnu ikke perfekt, men er bedre end personer til at aflæse følelser, da en test har vist, at disse kun gætter rigtigt i 54 % af tilfældene, mens softwaren til brillerne gætter rigtig i 64 % af tilfældene.

Brillerne og softwaren er tiltænkt autister, der kan have meget svært ved at aflæse andre personers følelser, men andre har også udvist interesse for systemet.

American Antitrust Institute (AAI), der svarer til Konkurrencestyrelsen i Danmark, vurderer i et brev, at Androidstyresystemet meget vel kan gå en dyster fremtid i møde, da Google ikke formåede at sikre sig Nortels patenter.

AAI vurderer, at konkurrenterne til Android, som blandt andet tæller Microsoft, Apple og Research in Motion, har konspireret om at købe Nortels patenter og derefter vil bruge dem til at begrave Android i retssalene. Desuden mener AAI også, at Nortels patenter muligvis vil føre til undertrykkelse af konkurrencen på ikke bare mobiltelefonmarkedet, men også inden for open source-udvikling.

AAI havde håbet at kunne forhindre godkendelsen af salget af Nortels patenter, men som bekendt er salget blevet godkendt.

Har man prøvet at flyve, har man nok også oplevet, at man bliver bedt om at slukke for elektronisk udstyr under start og landing. Denne procedure har ofte været til debat gennem tiderne, da det var uklart, hvor stor indflydelse den medbragte elektronik reelt set havde på flyenes systemer, ligesom der aldrig har forekommet et havari, hvor medbragt elektronik var årsagen til ulykken.

International Air Transport Association har udarbejdet en rapport, der viser, at der måske kan være noget om snakken. Rapporten dækker 125 flyselskaber fra hele verden i tidsperioden 2003-2009.

Rapporten skriver blandt andet, at flypersonale har oplevet 75 tilfælde, hvor flyets instrumenter er blevet forstyrret, og mistanken er faldet på elektroniske apparater. Dermed er rapportens konklusion også klar: Elektroniske apparater kan muligvis virke forstyrrende på flyets instrumenter, og de kan derfor ikke afskrives som værende ufarlige i fly.