mboost-dp1

CERN

LHC langt foran sine målsætninger for 2011

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

LHC ved Cern i Geneve, har allerede på nuværende tidspunkt nået sit planlagte mål for antallet af partikelkollisioner i 2011, udtrykt som invers femtobarn, hvor målet var 1 invers femtobarn svarende til 70.000 milliarder kollisioner.

Da de planlagte kollisioner allerede er nået for 2011 i juni, forventer man at kunne op på næsten 5 invers femtobarn i år.

Ved 5 invers femtobarn forventer man at kunne få svar på en af fysikkens store mysterier: Eksisterer Higgs-partiklen? Hvis den findes i de 5 invers femtobarn, vil man have fundet partiklen, der giver atomer dets masse.

Flickr - bongo vongo

Europæere deler frivilligt persondata – men frygter misbrug af samme data

- Via Version2 - , redigeret af Net_Srak

Selvom Europa har en streng lovgivning når det gælder personlige data kan lovgivningen måske være forgæves. I en EU-undersøgelse, der omhandler europærers holdning til datasikkerhed, viser det sig at 70 % af europærerne frygter misbrug af deres personlige data.

Dette skal ses i lyset af, at op mod 70 % af europærerne er villige til at afgive deres navn og nationalitet samt dele fotos på sociale tjenester.

Samme undersøgelse har også kigget på sanktionsmulighederne overfor virksomheder, der misbruger dataene, mener 51 % at de idømmes bøder, 41 % mener at virksomhederne skal fratages muligheden for at bruge data og 39 % mener at der skal ydes kompensation til ofrene.

newz.dk

Brand-topdomæner bliver snart virkelighed

- Via Reuters - , redigeret af Net_Srak

ICANN har i flere år været på vej med muligheden for at firmaer kan købe sine egne top-level internetdomæner, og nu ser det ud til at blive til virkelighed ved et bestyrelsesmøde i Singapore på mandag.

Hvis ændringen accepteres på mødet vil man, sandsynligvis i januar næste år, acceptere ansøgninger i 90 dage, hvorefter der lukkes for nye domæner, måske i flere år. Det at ansøge vil koste $185.000, og kræver derudover at man kan bevise, at man har forbindelser til det domæne, man ønsker.

For at undgå domænesquatting kræves det, at der på domænerne køres funktionelle hjemmesider, og overleveringer af top-level domæner til nye ejere skal samtidig accepteres af ICANN.

Ud over virksomheder forventes også byer og interesseområder at byde, så for eksempel .kbh eller .london vil blive registreret sammen med .food og lignende.

Flickr - tico24

Banker vil konkurrere med overtakserede sms’er

- Via mobil.nu - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Overtakserede sms’er kan i dag bruges til at betale flere ting, blandt andet er det muligt at donere penge til velgørenhed eller købe en togbillet via telefonen, men pengene bliver trukket via telefonregningen, og det vil bankerne gerne ændre på.

Til september vil bankerne efter planen derfor lancere et koncept de kalder mobilpenge. Konceptet er udviklet af Finansrådet, og det er derfor op til den enkelte bank om de vil udbyde produktet, samt hvad de vil tage for det. Mobilpenge fungerer på samme måde som de nuværende overtakserede sms’er, bortset fra at pengene trækkes direkte fra bankkontoen.

Fordelene for forbrugerne lyder blandt andet på at det vil være muligt at bruge for 1.500 kroner om dagen, hvorimod overtakserede sms’er højest kan bruge for 700 om dagen. Loftet kan reguleres efter behov via netbank, så man i stedet for eksempelvis højest kan bruge 50 kroner om dagen. Forældre får mulighed for at knytte børns telefoner til deres egen bankkonto, og mobilpenge giver samtidig mulighed for saldokontrol, så forbruget ikke sender kontoen i minus.

Eftersom systemet ikke indeholder en sikkerhedsløsning, bliver eventuelt misbrug grundet tyveri erstattet af bankerne selv, forudsat at forbrugeren ikke snyder.

Kisai

Urkoncept kan måle din blodalkoholprocent

- Via Tokyoflash - , redigeret af Net_Srak

Den japanske urproducent Kisai har udviklet et nyt urkoncept, som skal give ejeren mulighed for at tjekke niveauet af alkohol i blodet, så man ved hvornår man skal tage en taxa og lade bilen stå.

Uret har en LCD-touch-skærm, der ud over at vise dig klokken også har en lille knap, som man trykker på, når man vil undersøge, om man stadig kan kaldes ædru. Efter at have trykket på knappen afsløres en mindre måler, som man skal puste på.

Efter at have pustet vil uret grafisk vise resultaterne fra målingen. Har man en alkoholprocent mellem 0,00 % og 0,09 % i blodet vil skærmen være grøn, mens en alkoholprocent mellem 0,10 % og 0,29 % vil resultere i en gul skærm. Alt mellem 0,30 % og 0,99 % resulterer i en rød skærm og et niveau, som Kisai desuden kalder “Bevidstløs”.

Du kan se en kort videopræsentation af konceptet nedenunder.

Google

Chrome 13-beta retter 3 år gammel mangel

- Via TechCrunch - , redigeret af Net_Srak

Google Chrome er nu kommet i en beta-udgave af version 13, som blandt andet lukker en næsten tre år gammel mangel i browseren.

Chrome udkom d. 1. september 2008, og allerede dagen efter blev der indrapporteret en fejl om manglen på en mulighed for at se hvordan et printet dokument ville se ud, før man printede det.

Den seneste beta-udgave af Chrome, som desuden endnu ikke er tilgængelig til Mac, retter altså op på dette ved hjælp af Chromes indbyggede PDF-fremviser, som nu kan vise brugeren den side, han er ved at printe ud. Visningen opdateres løbende i takt med at brugeren eventuelt ændrer sine printerindstillinger, og gør det desuden også muligt at gemme en hjemmeside som en PDF-fil.

Chrome 13 forventes at være i beta i nogle uger inden der kommer en færdig udgave, som sendes ud til brugerne.

Spotify.com

Spotify er nu $1 milliard værd, og nærmer sig USA-lancering

- Via Giga Omni Media - , redigeret af Net_Srak

Spotify har i en finansieringsrunde fået lavet aftaler om investeringer for yderligere $100 millioner i streaming-tjenesten, der dermed får en anslået værdi på hele $1 milliard.

Nyheden kommer samtidig med at Spotify, angiveligt, igen nærmer sig en lancering i USA. Hidtil har det ikke været muligt for de amerikanske pladeselskaber at blive enige med streaming-tjenesten, der flere gange har udskudt lanceringen i de forenede stater, men denne gang skulle den altså være god nok.

Ifølge Jonathan Forster fra Spotify er de sidste aftaler ved at blive underskrevet, så tjenesten får mulighed for at starte i løbet af sommeren, dog tidligst en gang efter d. 5. juli.

Spotify har allerede mere end 10 millioner brugere i Europa, heraf mere end 1 million betalende brugere. Tjenesten er dog endnu ikke tilgængelig i Danmark, og der nævnes desværre ikke noget om en eventuel lancering herhjemme.

Mozilla

Mozilla arbejder på indbygget PDF-viser til Firefox

- Via Andreas Gal - , redigeret af Net_Srak

Mozilla er undervejs med arbejdet på en PDF-fremviser, der via HTML5 og JavaScript kan vise PDF-filer direkte i Firefox-browseren uden et behov for at have Adobes plug-in installeret, som der ofte bliver fundet sikkerhedsbrister i.

Oplysningerne stammer fra Mozilla-ansatte Andreas Gals blog, hvor han forklarer at PDF-viseren udelukkende vil benytte sig af HTML5 via canvas-elementet samt JavaScript, hvilket han argumenterer for er sikrere end Google Chromes indbyggede PDF-viser, der benytter en API til at fremvise filerne.

Til at starte med vil PDF-viseren blive tilbudt Firefox-brugerne via en udvidelse, men med tiden er det planen, at den skal integreres fuldstændigt med browseren.

Kildekoden til projektet kan ses på GitHub mens detaljerede planer for projektet kan findes på Mozillas wiki.

Sikkerhedsproblemerne for Adobe Reader, der blandt andet er standardmåden at fremvise PDF-filer i Internet Explorer, har i år indtil videre ført til hele fem opdateringer, som skulle reparere sikkerhedshuller. Flere af disse huller er blevet udnyttet af kriminelle, og tre af opdateringerne blev da også udgivet som hasteopdateringer uden for den normale opdateringscyklus.

U.S. Air Force

Pentagon bygger internet-simulator til cyberkrigstræning

- Via NetworkWorld - , redigeret af Net_Srak

Pentagon arbejder i øjeblikket på et projekt kaldet National Cyber Range, som skal simulere internettet, og dermed give USA mulighed for at træne til cyberkrig. Projektet skal stå færdigt omkring denne tid næste år.

National Cyber Range er et netværk, der imiterer internettet, endda med software, som skal efterligne menneskelig opførsel under forskellige militære trusler. Samlet får Pentagon mulighed for at se hvilke effekter forskellige cybervåben har i både angrebs- og forsvarssituationer.

Netværket bygges i to versioner af Lockheed Martin og Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory, der begge har modtaget tilskud fra DARPA på henholdsvis $30,8 millioner og $24,7 millioner til projektet.

Hvis alt går efter planen har både Lockheed Martin og Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory allerede udviklet deres første prototyper, og DARPA skal herefter vælge hvilken af de to versioner der skal bygges i fuld størrelse.

Bitcoin

Ny malware stjæler Bitcoins

- Via Symantec - , redigeret af Avenger-

Den virtuelle valutaenhed Bitcoin har på det seneste fået stor omtale, og er for alvor ved at kunne kaldes mainstream.

Nu har en ny form for malware, der blev opdaget torsdag, som mål at stjæle Bitcoin-tegnebøger. Disse tegnebøger består af en datafil, der indeholder private krypteringsnøgler, som repræsenterer penge.

Malwaren kaldes Infostealer.Coinbit, og er af Symantec blevet tildelt trusselniveau 1, “Meget lav”. Hvis en computer bliver inficeret, vil den forsøge at lokalisere Bitcoin-tegnebogen, en fil kaldet wallet.dat. Hvis tegnebogen bliver fundet, sender den en e-mail med filen til hackerne via en server i Polen.

Stephen Doherty, Symantec skrev:
If you use Bitcoins, you have the option to encrypt your wallet and we recommend that you choose a strong password for this in the event that an attacker is attempting to brute-force your wallet open.