Google har annonceret deres mobile tegnebogsløsning Google Wallet, der er et NFC-baseret betalingssystem, som giver brugerne mulighed for at betale for varer ved blot at klikke deres mobiltelefon mod en betalingsterminal.

Systemet bliver testet i San Francisco og New York, men virker indtil videre kun med MasterCard-kreditkort fra den amerikanske bank Citi ud over Googles eget forbetalte kort, som man til gengæld kan tanke op med alle typer af kreditkort. I øjeblikket understøtter 120.000 butikker systemet, blandt andet Subway og Toys R Us.

Stephanie Tilenius, Google skrev:

We’re extending an open invitation to merchants and ecosystem partners like payment networks, carriers and banks to join us in creating tomorrow’s best shopping experience.

Først til sommer vil Google Wallet blive officielt frigivet, men inden da forventes systemet først at skulle afprøves i andre byer i USA.

Google fortalte desuden i samme omgang, at alle fremtidige Android-telefoner vil blive lanceret med NFC.

I konflikten mellem Prosa og CSC, har bølgerne til tider gået meget højt. Et af de store kritikpunkter set fra Prosas side har været CSC’s systematiske brug af vikarer, til at tage over for arbejde der kan blive strejkeramt.

Hos Prosa har man klaget til Arbejdsretten over CSC’s ansættelse af op mod 200 vikarer, og nu har de fået rettens ord for, at it-selskabet kun må have 10 vikarer ansat.

På deres hjemmeside kalder Prosa det for en fuldstændig sejr, og man er ikke overraskende glade for udfaldet.

Hanne Lykke Jespersen, næstformand for Prosa skrev:

Vi er meget tilfredse med dommen. Nu afventer vi, at CSC som følge af afgørelsen ophører med den massive brug af vikarer og holder sig til højst 10 vikarer og kun ved brug til afløsning ved længere tids sygdom og afhjælpning af midlertidige arbejdspukler.

Afgørelsen gælder dog ikke for konsulenter, og flere debattører på Prosas hjemmeside frygter nu, at CSC blot vil erstatte vikarerne med konsulenter.

De fleste opfatter nok en elektron som rund, men præcist hvor rund har forskere fra Imperial College London forsøgt at måle, i et forsøg der har varet over 10 år.

Resultatet blev en meget nøjagtig måling, hvor elektronen kun afviger med 0,000000000000000000000000001 cm fra at være perfekt rund, hvilket svarer til en hårsbredde, hvis man skalerede elektronen op til at være på størrelse med solsystemet.

Målingen skete ved at rette en meget præcis laser mod elektronerne i et molekyle, hvor man målte på hvor meget elektronerne vibrerede. Lidt ligesom en snurretop bliver ustabil hvis formen ikke er ensformig, bliver elektronen også ustabil i sin bevægelse, hvis den ikke er meget ensformig. Jo mere stabil bevægelsen er, jo mere rund er elektronen derfor.

De nye målinger skal bruges til bedre at forstå hvordan elektroner opfører sig, hvilket også kan bruges til bedre at forstå dens modpart, positronen, der er antistofversionen af elektronen.

YouTube har i al stilhed rundet de 6 år, modsat sidste år hvor de 5 år blev fejret i stor stil.

I det seneste år siden sidste fødselsdag, har YouTube fortsat sin kraftige stigning i antallet af videoer der uploades, men også hvor mange der ses. I gennemsnit uploades der ved 6 års fødselsdagen 48 timers video i minuttet, hvilket er en stigning på 100 % siden 5 års fødselsdagen.

Den kraftige stigning tilskrives, at det er gjort nemmere at uploade videoer og at man nu tillader lange live streaming sessioner.

Hver dag bliver der set 3 milliarder videoer, hvilket er en stigning på 50 % siden 5 års dagen. Væksten er her stagneret lidt, da stigningen fra 1 milliard visninger til 2 milliarder visninger blev opnået på et halvt år.

På den nyligt afholdte SID messe, præsenterede Sony deres nyeste udvikling inden for elektronisk papir, hvor de demonstrerede en e-ink-skærm på 13,3 tommer, på bare 120 µm i tykkelse.

Opløsningen på skærmen var 1600 x 1200 hvilket svarer til 150pp, dette er halvdelen af den opløsning man finder i trykte medier som f.eks. bøger. Skærmen kunne også bøjes, helt ned til en radius på 5 mm.

Skærmen der er baseret på teknologi fra E Ink corporation og kan vise 16 gråtoner, bruger det samme halvlederlag lavet i Peri-Xanthenoxanthene (PXX), som den foldelige OLED-skærm Sony viste frem sidste år.

Den meget omtalte EU cookie-lov, der stiller en række krav til beskyttelse af borgerne på nettet, specielt i forbindelse med cookies, indeholder også en række andre tiltag, der skal stllle borgerne bedre overfor deres teleselskaber.

Den nye lov gør det muligt for kunder at skifte teleselskab fra dag til dag. Dette gælder også hvis man vil have nummerflytning med i købet. Loven giver også kunden krav på at få en udførlig beskrivelse i sin kontrakt med teleselskabet, omkring alle de forhold og begrænsninger der måtte være i ens abonnement, specielt med hensyn til datatrafik. Kontrakten skal også indeholde oplysninger omkring kompensation, hvis teleselskaberne ikke kan leve op til sine forpligtigelser i abonnementet.

Den nye lov er blevet indført, da EU mener at der skal være mere konkurrence på markedet. Loven trådte i kraft i går, men mange EU-lande har stadig ikke taget stilling til hvordan cookie-delen af loven skal fortolkes og dermed håndhæves.

Med pensioneringen af rumfærgerne har NASA for tiden ikke selv muligheden for at sende mennesker ud i rummet, et job som nu varetages af russerne og senere private amerikanske virksomheder.

NASA har gennem længere tid arbejdet på en afløser til rumfærgerne via Orion-programmet, indtil dette blev skrinlagt. Nu kommer en del af teknologien dog alligevel i brug, i form af et nyt rumfartøj, til opsendelse af astronauter.

Fartøjet hedder Multi-Purpose Crew Vehicle (MPCV) og skal i første omgang anvendes til missioner, der rækker længere ud end kredsløb tæt på Jorden (LEO – Low Earth Orbit).

Trods den nylige annoncering, er MPCV ikke ny teknologi, den er som nævnt baseret på Orion-programmet, der igen trækker sine erfaringer op til 50 år tilbage, fra de rumkapsler NASA har anvendt gennem tiden.

Det er Lockheed Martin som udvikler MPCV og den forventes at være op til ti gange mere sikker til at transportere mennesker ud i rummet, og lande dem igen på Jorden, end rumfærgen.

I den konstante jagt efter at kunne sende mere og mere data gennem en enkelt fiber, er det lykkedes forskere fra Karlsruhe Institute of Technology at opnå en båndbredde på 26 Tbps (terabit/sek) gennem et 50 kilometer langt fiberkabel.

Det usædvanlige ved denne rekord er, at det er sket ved at anvende en enkelt laser. Tidligere har man nået over 100 Tbps i et fiberkabel, men det var ved at anvende 370 lasere.

Rekorden er opnået ved hjælp af FFT (Fast Fourier Transforms), hvor laseren er blevet inddelt i 325 forskellige bølgelængder, som hver overfører sin egen datastrøm.

Selvom der er tale om et laboratorieforsøg, så forventer forskerne bag, at det vil være muligt at lave en kommerciel løsning i en enkelt chip, efterhånden som teknologien bliver forfinet.

I foråret sidste år valgte filmselskabet bag filmen The Hurt Locker, Voltage Pictures, at gå efter personer som ikke kun havde delt den på nettet, men også de som “blot” havde hentet den. Det betød en henvendelse fra selskabets advokater til omkring 5.000 personer.

Nu er selskabet igen på krigsstien og denne gang skydes der med spredehagl, idet filmselskabet vil have fat i personerne bag 24.584 ip-adresser. De har allerede lavet aftaler med internetudbyderne, der løbende vil udlevere kontaktoplysningerne for ip-adresserne.

Som det er blevet kutyme i sådanne sager, så forventer selskabet ikke at ret mange af sagerne når i retten, men at de anklagede vil indgå et forlig, for at slippe for en potentiel dyr retssag.

Det er ikke oplyst hvilket forligsbeløb Voltage Pictures går efter, men kan de få 10.000 personer til at betale for eksempel $2.000, vil det give en indtægt, som er større end hvad filmen indtjente i biograferne i USA.

Cray hopper nu også med på vognen af supercomputerproducenter, der bruger GPU’er i deres maskiner. Det sker med lanceringen af Crays nyeste model, SK6. Cray regner med, at brugen af GPU’er vil bringe Cray op på exa-niveauet af supercomputere, hvor man i dag ligger på peta-niveauet.

SK6 vil bruge Tesla 20-serien fra Nvidia til sine GPU beregninger og AMD Opteron 6200 serien af processorer til de mindre specialiserede beregninger. Det hele vil kommunikere via Crays eget Gemini interconnectsystem. En fuldt udbygget XK6-maskine vil kunne levere 50 petaflops.

Den første kunde af XK6 bliver en af Crays eksisterende kunder, det nationale supercomputercenter i Schweiz, hvor man vil opgradere sin eksisterende XE6m supercomputer til XK6. Udover Cray XE6, vil man også kunne opdatere Cray XT4, Cray XT5, Cray XT6 til XK6.