mboost-dp1

Microsoft Corporation

Aftalen mellem Microsoft og Nokia nu på plads

- Via Microsoft - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Windcape

Nokia og Microsoft kunne tidligere på året annoncere, at de havde indgået et samarbejde, som betød, at Nokia overvejende ville bruge Windows Phone 7 på sine fremtidige smartphones.

Læs også: Nokia og Microsoft annoncerer samarbejde

På det tidspunkt havde man dog ikke en aftale på skrift, den er nemlig først blevet færdig og underskrevet nu. Aftalen betyder, at de to firmaer vil arbejde sammen om at udvikle flere smartphones, hvoraf de første ifølge Microsoft forventes på markedet engang i 2012. Nokias pressemeddelelse fortæller dog også, at man presser på for at kunne levere noget allerede i år.

Den færdige aftale betyder blandt andet, at Nokia bidrager med sine navigations- og lokationstjenester til Windows Phone-platformen. Microsoft deler til gengæld søgemaskinen Bing med Nokia, som så vil implementere den direkte på sine telefoner.

Microsoft vil modtage royalties for Nokias brug af Windows Phone, mens de til gengæld vil betale Nokia et ukendt milliardbeløb, for at den finske telefonproducent bruger Windows Phone.

Microsoft

Microsoft-gadget tæller ned til udløbet af XP-understøttelse

- Via I Programmer -

Microsoft har lanceret en skrivebordsgadget, som tæller ned til den dag i 2014, hvor firmaets understøttelse af Windows XP slutter.

Sammen med nedtællingen finder man også en knap, som skal bringe interesserede til en hjemmeside, der har til formål at hjælpe med at migrere fra XP til Windows 7.

Eftersom gadgets kun understøttes af Windows Vista og Windows 7, er det dog ikke muligt at tælle ned på selve operativsystemet, som nedtællingen omhandler.

Microsoft har flere gange udsat datoen for, hvornår understøttelsen af Windows XP stopper, da mange virksomheder og offentlige institutioner stadig benytter det aldrende operativsystem, som ellers er 10 år gammelt i år.

Er man interesseret, kan gadgeten downloades på Microsofts hjemmeside.

newz.dk

Domæneafgørelse: Klikfoto.dk minder for meget om Click.dk

- Via Version2 - , indsendt af PreeT.

Hobbyvirksomheden Klik Foto er af Klagenævnet for Domænenavne blevet dømt til at overdrage deres domæne klikfoto.dk til den større fotokæde Click på grund af en lydmæssig lighed i de to navne.

Peter Skjelbo, Klik Foto skrev:
Vi synes at afgørelsen er helt ude af proportioner. Vi kan sagtens se det fra deres synspunkt, men vi var ikke klar over deres eksistens, da vi stiftede virksomheden. Desuden mener vi jo ikke, at vi hedder det samme.

Click er et registreret varemærke inden for “fremkaldelse af fotografiske film” og “fotografering” og lever af blandt andet at sælge fotoudstyr og fremkalde film, mens Klik Foto tilbyder fotografering ved for eksempel bryllupper. Varemærkeregistreringerne er dog sket i samme kategori, og derfor kan de to virksomheder siges at tilbyde lignende ydelser. Med baggrund i dette faktum har domæneklagenævnet altså valgt at overdrage Click-domænet, på trods af at de godt er klar over, at Click ikke tilbyder fotografering.

Sagens afgørelse kan læses i dette PDF-dokument.

Oracle

NetBeans klar i version 7.0

- Via NetBeans - , redigeret af kasperfmn

Oracles udviklerværktøj NetBeans er nu blevet udgivet i version 7.0, hvoraf den største nye funktion er understøttelse af Java 7-funktioner fra JDK 7. JDK 7 er i øjeblikket dog ikke engang i beta, så NetBeans-holdet vil frigive en version 7.0.1, når JDK 7 er helt færdig. Planerne for NetBeans 7.1 fortæller om en frigivelse i oktober.

Af andre nyheder understøttes der nu også HTML5 og JSON samt generering af PHP’s PhpDoc-dokumentering. Java-folket får blandt andet understøttelse af Maven 3, bedre integration af Oracle WebLogic-serveren samt understøttelse af Oracle Database og Glassfish 3.1.

Alle ændringerne kan findes her.

Anonymous

Anonymous er vrede over censur fra YouTubes side

- Via Youtube - , indsendt af Talkar

Den velkendte onlinegruppe Anonymous, der senest var oppe på barrikaderne over Sonys sag mod hackeren GeoHot, har nu fundet deres næste mål efter den sidste sags udramatiske afslutning, hvor deres boykot af Sony tilmed slog fejl.

Det nye mål er Googles videotjeneste YouTube, der har censureret indhold fra Anonymous, hvorfor gruppen har valgt at skrotte siden til fordel for dailymotion.com.

Men hvorfor blot skifte videoservice, når man kan afslutte med en trussel?

Anonymous skrev:
YouTube,
We are Anonymous
and you have angered the hive.
Expect us.

Hvorvidt Anonymous gør noget ud af truslen, vil tiden vise.

Læs hele Anonymous’ YouTube-besked nedenfor.

Anonymous skrev:
Our New Channel: http://www.dailymotion.com/anonyops#videoId=xiauce
Our Official Website: http://Anonops.tk
Our official facebook: http://www.facebook.com/pages/Anonopstk/194085157274835

Subscribe to our new channel, this is the one that will be updated from now on. You can also like our Facebook page for frequent updates.

-Anonops.tk

To our subscribers

It has come to our attention that YouTube has decided to censor the acts of anonymous. Because of these injustices performed by YouTube and YouTube staff, we will be switching to a different video hosting website. YouTube has decided to silence the media and censor information. We will not support this action, and because of this, our new videos will be uploaded to another host, along with news and information. We encourage you to join us and switch to our new channel. You can find the new channel in the description.

Hurry, because we do not predict our account will be online much longer.

YouTube,
We are Anonymous
and you have angered the hive.
Expect us.

Flickr - saschaaa

IPv4-trafikken vokser stadig hurtigere end IPv6

- Via Eweek Europe - , redigeret af Net_Srak

På trods af at mængden af IPv4-adresser svinder stadigt ind, har afløseren IPv6 stadig ikke formået at slå igennem. Ifølge tal fra Arbor Networks er IPv6-trafikken under 1 % af den samlede onlinetrafik.

Undersøgelsen er blevet udført over en periode på seks måneder, og under perioden faldt mængden af IPv6-traffik faktisk med 12 % af den samlede trafik, fordi IPv4 voksede meget hurtigere fra 40 til 60 %.

Ifølge Craig Labovitz fra Arbor Networks er de største spillere på IPv6-markedet p2p-programmer, som for eksempel BitTorrent, da de står for 61 % af den samlede trafik. Til sammenligning står de samme programmer for 8 % af IPv4-trafikken. Blot 4,6 % af IPv6-trafikken går over HTTP-protokollen. Online video står næsten for halvdelen af IPv4-trafikken, men kan til gengæld næsten ikke måles ved IPv6.

ICANN tildelte de sidste ledige blokke af IPv4-adresser d. 3. februar.

Research In Motion

PlayBooks salgstal skuffer

- Via Reuters - , redigeret af Net_Srak

Canadiske Research In Motion (RIM), der er bedst kendte for deres BlackBerry-telefoner, udgav i går d. 19. april en iPad-konkurrent ved navn PlayBook i Nordamerika.

De tidlige tal for salget af PlayBook ser dog ikke ud til at true iPadens dominans. Nyhedsbureauet Reuters besøgte fire butikker i Toronto, som ikke havde bestilt mere end fem PlayBooks fra RIM. Hvad værre er, at butikkerne ikke engang havde fået solgt alle enhederne.

Apple solgte i 2010 næsten 15 millioner af den første udgave af iPaden, mens RIM forventes at sælge tre millioner PlayBooks i løbet af 2011. Analytikere regner med, at PlayBooken langsomt vil tage til i popularitet på erhvervsmarkedet, hvor RIM allerede står stærkt via sine BlackBerry-telefoner.

Flickr - rockcohen

EU undersøger børns brug af sociale netværk

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

EU Kids Online, som undersøger børns oplevelser på internettet på tværs af de europæiske grænser, har i en undersøgelse konkluderet, at mere end halvdelen af danske børn mellem 9 og 12 år benytter de sociale netværk på trods af aldersgrænserne på siderne.

Ud af de 58 %, som har en konto på de sociale netværk, er 20 % af dem en Facebook-konto, selvom Facebook kræver, at brugerne er 13 år eller ældre, når de melder sig ind.

Undersøgelsen er blevet udført på 20.000 unge mellem 9 og 16 år fra hele Europa. Holland havde med 70 % flest unge på de sociale netværk, mens Frankrig med 25 % af de 9-12-årige havde færrest. Danmark med sine 58 % ligger på en delt tredjeplads sammen med Polen.

Er man interesseret i at læse hele undersøgelsen, der blandt andet også fortæller, hvor mange af de unge, som har en offentligt tilgængelig profil, kan en PDF-fil findes her.

Grooveshark

Grooveshark: Vi er 100 % lovlige

- Via Digital Music News - , redigeret af Pernicious , indsendt af Gridlock

I starten af måneden valgte Google at fjerne musik-streaming-tjenesten Groovesharks applikation fra Android Marked. Selvom Google ikke har villet gå i detaljer om, hvorfor applikationen er blevet fjernet, men blot fortalt, at de løbende fjerner applikationer, som bryder deres regler, tror mange, at applikationen er blevet fjernet efter pres fra pladeselskaberne.

Læs også: Google fjerner Grooveshark fra Android Marked

Grooveshark selv er trætte af problemerne og har valgt at annoncere, hvad de kalder “dårlig omtale” startet af firmaets “modstandere og konkurrenter”, som gør, at mange tror, firmaet er ulovligt.

Paul Geller, Grooveshark skrev:
Let’s set the record straight: there is nothing illegal about what Grooveshark offers to consumers. […] Grooveshark is completely legal because we comply with the laws passed by Congress, but we are not licensed by every label (yet).

Geller fortæller videre, at firmaet efter den negative presseomtale er klar til at forsvare sig selv og sit navn i retten, hvis det bliver nødvendigt.

Twitter

Twitter åbner budkrig på TweetDeck

- Via Wall Street Journal - , redigeret af Pernicious

Det sociale netværk Twitter er efter sigende langt fremme i nogle opkøbssamtaler med holdet bag den populære Twitter-klient TweetDeck. Angiveligt har Twitter budt $50 millioner for klienten.

Det åbner op for en budkrig på klienten, da TweetDeck allerede har været i samtaler med et andet firma ved navn UberMedia, som også gerne vil have fingrene i den.

Twitter og UberMedia er i forvejen allerede på kollisionskurs, da Twitter tidligere blokerede for UberMedias populære klient UberTwitter, som derfor var nødsaget til at skifte navn til UberSocial.

På grund af problemerne imellem de to firmaer blev det i sidste uge rapporteret, at UberMedia kunne være på vej med en konkurrent til Twitter i tilfælde af, at deres forhold forværres yderligere. Twitters bud på TweetDeck ser ud til at være et tegn på, at netop dét er ved at ske.

Læs også: Twitter-konkurrent måske på vej