Ved introduktionen af Apples iPad 2 kunne Steve Jobs oplyse, at de har udbetalt 2 milliarder dollars til udviklere, som har lavet apps til iOS-enheder. Apples App Store ses af de fleste, som det sted, der er størst chance for at tjene penge på sin app, men Android Market følger godt med.
Hos udvikleren Spacetime Studios, der laver det populære spil Pocket Legends, har man som en af de første udviklere oplevet, at de tjener mere på deres spil på Android-platformen end iOS.
Spillet er blevet rost til skyerne på begge platforme, men de, som spiller det på Android, er markant mere dedikerede end på iOS.
Spacetime Studios oplyser, at de ud over at se mere end dobbelt så mange downloads til Android om dagen, også sælger mere inde i spillet, via in-app-køb, pr. spil. Det skyldes især, at android-ejerne bruger op til tre gange så lang tid i spillet end iOS-ejere.
Spillet indeholder desuden reklamer, og også her går det meget bedre på Android-platformen. I gennemsnit trykker android-ejerne op til tre gange så ofte på en reklame og genererer samtidig et salg dobbelt så mange gange end på iOS.
Med de store forskelle har spilproducenten nu valgt at satse mere på Android end iOS.