mboost-dp1

LG Electronics

LG klar med øjengenkendelsesteknologi til Optimus G Pro

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Det er indenfor de sidste par uger blevet rygtet flere steder på nettet, at Samsungs kommende Galaxy-flagskib kommer med en speciel øjengenkendelsesteknologi. Teknologien skulle efter sigende gøre det muligt for brugeren at scrolle ved hjælp af øjnene.

Nu fortæller LG så, at også de er med på denne vogn, og at firmaet har planer om at lancere sin egen øjengenkendelsesteknologi på den koreanske version af Optimus G Pro indenfor den næste måneds tid.

Hvordan teknologien præcis skulle virke, berettes der dog ikke meget om, men flere kilder mener at vide, at telefonen blandt andet vil kunne opdage, hvis en person kigger væk i løbet af en video, og reagere med at pause videoen indtil, der igen er fokus derpå.

Opdateringen vil i første omgang komme i Sydkorea i næste måned og derefter lidt senere til resten af verden.

blackberry

Blackberry modtager rekordstor ordre på 1 million telefoner

- Via BusinessWeek - , redigeret af Pernicious

Canadiske Blackberry har netop opnået en ny milepæl i firmaets historie. Dette skete, da firmaet tidligere i dag kunne fortælle, at de netop havde modtaget en bestilling på en million enheder fra en af firmaets partnere.

Den enorme bestilling er den hidtil største i BlackBerrys historie, og ikke overraskende svarede firmaets aktier ved at stige voldsomt efter annonceringen.

BlackBerry gav i annonceringen af ordren ingen information om, hvem der har bestilt de mange telefoner, men der hersker dog ingen tvivl om, at der er tale om et stort firma eller en regering.

De en million telefoner er alle af Z10-typen, hvilket er BlackBerrys seneste skud på stammen indenfor smartphones og BlackBerry 10.

BlackBerry selv er naturligt glade for annoncering og Rick Costanzo, der er øverst ansvarlig for salg i firmaet, sagde følgende:

Rick Costanzo, Executive Vice President of Global Sales skrev:
An order for 1 million devices is a tremendous vote of confidence in BlackBerry 10. Consumers are ready for a new user experience, and BlackBerry 10 delivers. With strong partner support, coupled with this truly re-invented new platform, we have a powerful recipe for success.

Twitter

Twitter vil lancere selvstændig musik-applikation

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Det populære sociale medie Twitter er angiveligt klar med sin egen alenestående musik-streamingstjeneste, hvori teknologien, som firmaet skaffede sig ved købet af We Are Hunted tidligere på året, angiveligt skal anvendes.

We Are Hunted var en musik-opdagelsesservice på lige fod med Pandora, der for 6 måneder siden blev opkøbt af Twitter, og som nu er grundlaget for Twitters nye initiativ.

Twitters musikafspiller vil streame musik via SoundCloud, og adgang til tjenesten skal sammenkobles med en persons Twitter-bruger.

Der er i skrivende stund ikke givet en præcis lanceringsdato, og det er ej heller kendt, hvorledes der skal betales for tjenesten og i så fald hvor meget.

Twitter har lovet yderligere information vedrørende emnet, når en lanceringsdato nærmer sig.

Samsung

Samsung annoncerer Galaxy S4

- Via Android Community -

Ganske som forventet, annoncerede Samsung i nat deres nyeste flagskib-smartphone; Samsung Galaxy S4, der skal følge op på den enormt populære Galaxy S3.

Den nye smartphone minder i udseende meget om S3’eren, men er dog blevet en lille smule mindre og har således dimensionerne 136,6 x 69,8 x 7,9 mm og en vægt på 130g, 3 gram mindre end sin forgænger.

Flere af de specifikationer der har floreret om telefonen den seneste tid, viser sig at holde vand. Den kommer med en 4,99″ 1080p Super AMOLED skærm, 13 megapixel kamera og 2 megapixel frontkamera.

Der har været meget forskellige oplysninger ud om hvilken SoC den vil anvende, hvor der har været fokus på en quadkerne Snapdragon chip og Samsungs egen Exynos 5 chip. Det viser sig, at Galaxy S4 vil komme i to versioner, en med hver af de to SoC’s. Hvilken man får fat i, afhænger af hvor i verden man køber den.

Den kommer derudover med Gorilla Glas 3, enten 16, 32 eller 64 GB lagerplads, 2 GB RAM, understøttelse for 4G LTE, HPSA+, Wi-Fi a/b/g/n, Bluetooth 4.0, NFC, og IR. Det hele styres af Android 4.2.2 og holdes i live af et 2600 mAh batteri.

Telefonen vil blive lanceret i slutningen af næste måned i 155 lande blandt 327 forskellige teleselskaber. Du kan se mere til telefonen på Samsungs hjemmeside.

Google Inc.

Google fjerner adblockere fra Google Play

- Via VentureBeat - , redigeret af Pernicious

Google har uden varsel valgt at fjerne adblockere, herunder den populære applikation Adblock Plus, fra sin applikationsbutik Google Play.

Udviklerne bag Adblock Plus har af Google fået begrundelsen, at hans applikation “blander sig i andre tjenester eller produkter på en uautoriseret måde”.

Google tjener mange af sine penge på reklamer, og Androids reklamesystem er især indbringende. Google har allerede blokeret Adblock Plus helt fra at fungere på version 4.2.2 af Android, og nogen vil derfor måske mene, at fjernelsen af adblocker-applikationerne fra Google Play kun har været et spørgsmål om tid.

Till Faida, Adblock Plus skrev:
We realize that advertising revenue is important to Google, but understand that Adblock Plus does not automatically block all ads; we simply allow users the choice whether to block ads or whitelist them.

Flickr - saschaaa

Schneier: En “kold cyber-krig” fører til destabiliseret internet

- Via Technology Review - , redigeret af Pernicious

Kryptograf og sikkerhedsekspert Bruce Schneier forholder sig i en artikel til den situation, som finder sted omhandlede cyber-spionage i disse dage. Selvom spionagen ikke er noget nyt, er der for tiden megen mediebevågenhed, hvilket Schneier mener kan føre til en form for internetnationalisme.

Bruce Schneier skrev:
U.S. companies are worried about hardware from China; European companies are worried about cloud services in the U.S; no one is sure whether to trust hardware and software from Israel; Russia and China might each be building their own operating systems out of concern about using foreign ones.

Ifølge Schneier går den nuværende paranoia ud over os alle, da vi taber tilliden til hinanden og til andre lande. Jo mere vi alle tror, at vi er midt i en krig eller under angreb, jo mere er vi villige til at give slip på vores ret til privatliv, frihed og kontrol over hvordan internettet styres, mener han.

Schneier mener, at vi ender med en form for kold cyber-krig, hvor alle lande opruster deres digitale våben og overvågning for en sikkerheds skyld, hvilket resulterer i mere styring af internettets protokoller.

Bruce Schneier skrev:
At its worst, we might be about to enter an information-age Cold War: one with more than two “superpowers”. Aside from this being a bad future for the Internet, this is inherently destabilizing.

Derfor opfordrer Schneier til, at vi alle lægger en dæmper på vores internetretorik, og holder op med at tro på propaganda fra dem, der står til at vinde på en øget nationalisme på internettet.

Google

Andy Rubin leder ikke længere Android

- Via Google Blog - , redigeret af Pernicious

Andy Rubin, der har været leder af Googles Android-projekt siden begyndelsen, har valgt at give faklen videre. Derfor ledes Android frem over af Sundar Pichai, som allerede er en del af projekterne Chrome og Apps.

Nyheden kommer fra Larry Page selv, Googles administrerende direktør. Han fortæller i et indlæg på den officielle Google-blog, at Android har overgået de mål, som Google satte for operativsystemet ved dets begyndelse. Derfor har Rubin nu valgt, at tiden er den rette til at kaste sig over noget nyt.

Larry Page, Google skrev:
The pace of innovation has never been greater, and Android is the most used mobile operating system in the world: we have a global partnership of over 60 manufacturers; more than 750 million devices have been activated globally; and 25 billion apps have now been downloaded from Google Play.

Page fortæller dog ikke, hvad Rubin frem over skal lave for Google. Pichai, der overtager Rubins opgaver, vil samtidig også fortsætte sit arbejde med Chrome og Apps.

Analytikere er overraskede over nyheden, og der er splittelse mellem dem over, om Rubin virkelig selv har valgt at træde tilbage, for at kunne komme til at arbejde med noget nyt, eller om han er blevet tvunget til det.

Google Inc.

Billetter til Google I/O udsolgt på mindre end en time

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Billetterne til dette års udgave af Googles udviklerkonference, Google I/O, blev denne gang udsolgt på mindre end en time.

Eventen finder sted den 15. til 17. maj i San Francisco. Nåede man ikke at få en billet i løbet af de cirka 50 minutter, som de var til salg, lover Google, at keynotes og sessioner senere vil være tilgængelige online.

Deltagere plejer at få udleveret en del gratis Google-udstyr. Sidste år modtog deltagerne for eksempel en Nexus 7-tablet, en Galaxy Nexus-telefon, en Nexus Q og en Chromebox, til en samlet værdi på mere end $1.100.

I år ventes det, at Google blandt andet vil fremvise og snakke om Glass, firmaets kommende head-up display, som ventes i handlen i år.

Prisen på billetterne var $300 for studerende og andre i uddannelsesmiljøet, mens prisen var på $900 for alle andre.

Google Inc.

Google opkøber DNNresearch med stemmesøgning i tankerne

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious

Internetgiganten Google har ry for at være hurtig på aftrækkeren, når det kommer til opkøb af lovende firmaer, og denne sag er ingen undtagelse, eftersom Google netop har annonceret, at firmaet har indgået en aftale med DNNresearch, der specialiserer sig i stemmesøgningsteknologi.

Google håber, at de med købet kan komme alene i front, når det kommer til stemmesøgning, som er et af de områder, hvor flere af de store firmaer i øjeblikket kæmper om at få føringen.

DNNresearch blev registreret for mindre end et år siden, hvor firmaet blev grundlagt af professor Geoffrey Hinton og to af sine studenter ved University of Toronto.

Universitetet har i en officiel udtalelse fortalt, at de to studenter med øjeblikkelig virkning er blevet overført til Google, og at professor Geoffrey Hinto i den resterende del af sit professorat vil dele sin tid ligeligt mellem Google og universitetet.

De økonomiske forhold i handlen er ikke offentliggjort i skrivende stund.

The Pirate Bay

The Pirate Bay-bagmænd taber ankesag ved EU’s menneskerettighedsdomstol

- Via Ars Technica - , redigeret af Pernicious

I juni 2012 startede to af de tidligere Pirate Bay-bagmænd, Fredrik “tiamo” Neij og Peter “brokep” Sunde, en sag ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. De ville have deres fængselsdom omstødt, men det har domstolen nu valgt ikke at gøre.

Domstolens begrundelse er, at mændendes ansøgning om at få deres sag hørt, ikke er gyldig, da domstolen ikke mener, at dommen fra den svenske retssag er et brud på mændenes menneskerettigheder. Neij og Sunde havde ellers forklaret, at dommen fra den svenske retssag var et brud på deres ret til at udveksle informationer. Denne ret nævnes i artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som specificerer retten til at udtrykke sig.

Samtidig udtrykker domstolen, at de straffe, som Pirate Bay-bagmændende er blevet idømt, ikke er ude a proportioner, sådan som Neij og Sunde ellers havde argumenteret for. Domstolen lægger især vægt på, at bagmændende intet gjorde for at fjerne ophavsretsbeskyttet materiale, når ejerne af materialet klagede.

In the present case, the Court considers that the prison sentence and award of damages cannot be regarded as disproportionate. In reaching this conclusion, the Court has regard to the fact that the domestic courts found that the applicants had not taken any action to remove the torrent files in question, despite having been urged to do so. Instead they had been indifferent to the fact that copyright-protected works had been the subject of file-sharing activities via TPB.

Hele afgørelsen kan læses på menneskerettighedsdomstolens hjemmeside (PDF).