mboost-dp1

BBH

Er det forkert at bruge hjemløse som omvandrende internet-hotspots?

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

Firmaet bag et “eksperiment”, der bestod i at bruge hjemløse mennesker som omvandrende wifi-hotspots, har mødt kraftig kritik efter stuntets debut, hvor 13 hjemløse i Austin, Texas, tilbød 4G-forbindelser til en pris af 11 kroner for 15 minutter.

Firmaet bag initiativet er marketingsfirmaet Bartle Bogle Hegarty, der efterfølgende har måtte gå ud og forsvare deres forehavende.

Idéen med projektet er, at de penge de hjemløse tjener ved at sælge forbindelse, går direkte til dem selv, hvorved man skaber både en indtægt og en beskæftigelse til dem, og måske et grundlag for et bedre liv.

Som sagt har hele ideen modtaget meget kritik, og ord som “stødende” og “umenneskeligt” har præget debatten, men hvis konceptet skaber grobund for et bedre liv hos svært stillede mennesker, er det så nødvendigvis en dårlig idé?

Sagen har mange synspunkter og forskellige vinkler, men hvad synes brugerne her på Newz? Er det nedværdigende og umenneskeligt eller et mere nobelt forehavende? Klik i ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.

SXC - otjep

Nu genindføres forvalgskoder til fastnettelefonen

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Danskerne har siden 90’erne for alvor kunne mærke konkurrencen indenfor fastnettelefoni, hvor blandt andet Telia tilbød, at kunder kunne føre samtaler til favorable priser, hvis der først blev tastet 1001 foran telefonnummeret.

Siden er der kommet flere operatører til, og TDC har givet muligheden for at skjule forvalgsnummeret, så kunden automatisk blev faktureret for samtaler gennem deres foretrukne leverandør.

Men fra maj 2012 skal det nu være slut. TDC ophæver skjult forvalgsnummer, således at kunderne nu igen skal taste de fire cifre før telefonnummeret – ellers takseres og faktureres samtalen af TDC. Det skriver Computerworld.

Telenor mener, at mere end 100.000 kunder bliver berørt, og at de eksterne operatører selvsagt vil miste kunder på den konto. Mange kunder vil nemlig finde det for bøvlet at taste forvalgskoder eller blot glemme at gøre det.

TDC er selvsagt ikke enig i kritikken og fortæller, at det er en gammeldags metode, når det længe har været muligt for operatørerne at abonnere hos TDC. Samtidigt vurderer TDC, at det “kun” vil påvirke omkring 30.000 kunder.

Rootmusic

Facebooks BandPage-app vokser fortsat i popularitet

- Via TechCrunch - , indsendt af thimon

Der var engang, hvor MySpace var stedet at være for musikere. Det føles dog nu som evigheder siden – nutildags er det et meget splittet marked, hvor der er flere konkurrerende sider.

En af disse er Facebooks egen BandPage-app fra Rootmusic, der lader til at klare sig ganske godt. I de seneste seks måneder har BandPage i hvert fald formået at vokse til dobbeltstørrelse, således at der nu er over 500.000 musikere, der bruger applikationen til deres Facebook-profil.

Selvom BandPage fortsat vokser, så er der dog stadig en del konkurrence på markedet. Der er dog netop blev annonceret en række nye features, der gerne skulle få applikationen til at vokse yderligere, idet det nu vil være muligt at fortælle venner via ens tidslinje på Facebook eller via ens Ticker-feed, hvad man lytter til lige nu – blot ved et enkelt klik.

Flickr - BestofDanSilver

Vedvarende energi skal lagres som gas

- Via EPN.dk - , redigeret af Pernicious

En af de største udfordringer for energi fra vindmøller er, at udbud og efterspørgsel sjældent hænger sammen. Når forbruget er lavt, eksempelvis om natten, så produceres der ofte overskudsstrøm, der er svært at lagre til senere brug, og i dagtimerne, hvor forbruget stiger, producerer vindmøllerne ikke tilstrækkeligt med strøm.

Siemens vil i 2015 indføre et elektrolysesystem, der kan omdanne overskudsstrøm til hydrogen, der har den fordel, at det kan sendes direkte ud i gasledningerne, og dermed også senere kan omdannes til strøm i vindstille perioder.

Elektrolyseanlægget, som Siemens i øjeblikket tester, er på størrelse med en fodboldbane, og Siemens har store forventninger til systemet, som de mener vil appellere til både investorer og forsyningsselskaber.

Google

Samsung og Panasonic overvejer at putte Android i kameraer

- Via Slashgear -

Populariteten af Android har med stor succes vist sig ikke blot at være til smartphones og tablets, men også andre produkter såsom såkaldte smart watches, og nu lader det til, at Google snart kan tilføje endnu en produkttype til listen over Android-produkter.

Samsung og Panasonic går nemlig og sysler med idéen om at bruge Android som basis-styresystemet i deres digitale kameraer fremover, således at de kan fungere som såkaldte smart cameras.

Panasonic ser på nuværende tidspunkt på både de positive og negative sider af at indføre tredjepartssoftware. Mens det vil kunne betyde negativ indflydelse i form af, at de ikke selv vil have lige så meget styr over produktet, som de måske er vandt til, hvilket også kunne betyde problemer med kompatibilitet mellem deres egne og bruger-lavede applikationer, så er der også positive sider såsom muligheden for alle mulige kreative apps, der vil gøre oplevelsen med digitale kameraer endnu bedre – samt muligheden for at tjene en hel masse penge via deres egen appstore.

Mens Panasonic stadig blot overvejer Android, så ser det dog ud til, at Samsung allerede har et produkt på vej. Imens intet endnu er bekræftet, så mener techsiden Engadget dog, at der har været diverse hentydninger til, at et produkt er undervejs fra den sydkoreanske virksomhed.

Skulle de to teknologigiganter lancere smart cameras, vil de følge i sporet på Polaroid, der afslørede deres eget første smart camera under dette års CES.

Facebook

Facebooks timeline-funktion viser sig populær blandt virksomheder

- Via All Facebook - , indsendt af DuraMater

Facebook har kunnet dele noget data omkring deres seneste store lancering i form af deres timeline-funktion til virksomheder, der har vist sig at være en kæmpe succes – og det på blot en uge.

Imens en stor mængde normale Facebook-brugere enten har valgt ikke at skifte til timeline-funktionen eller slet ikke kender den, så er den blevet taget utroligt godt imod af virksomheder verden over, hvor mere end otte millioner skiftede inden for en uge efter lancering.

De otte millioner er ud af et samlet antal på omtrent 37 millioner, hvilket er en pæn mængde på så kort en tid. Svaret på succesen blandt virksomheder i modsætning til normale brugere har dog været forudset til dels, idet virksomheder er nødt til at tænke på deres brand, hvorfor de er nødt til at hoppe med på det nyeste nye, hvad enten de kan lide det eller ej, for at de ikke skal virke som om, de ikke er med på moden.

Imens de otte millioner på nuværende tidspunkt kan siges at være med på moden og foran flokken, så kommer de resterende 29 millioner dog også snart med på vognen med eller mod deres vilje, da Facebook efter den 30. marts gør timeline-funktionen obligatorisk.

Flickr - saschaaa

33 % af alle internetbrugere ramt af censur

- Via Reporters Without Borders - , redigeret af Pernicious

Journalister uden grænser er en international forening, som varetager journalisters interesser og som også kæmper for ytringsfrihed. De har udgivet deres årlige rapport, Enemies of the Internet, der afdækker censur på internettet.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at en tredjedel af internettets brugere kun har adgang til en begrænset version af internettet. Dette dækker især over kinesiske brugere, hvor den kinesiske regering begrænser eller blokerer adgangen til visse hjemmesider. Foruden Kina finder man blandt andet også lande som Cuba, Iran, Nordkorea og Syrien.

Efter at Australien har skærpet lovgivningen mod børneporno med et filter og Frankrig har skærpet deres lovgivning med 3-strike-modellen, finder man disse to lande på overvågningslisten.

Rapporten kommer også ind på den indvirkning internettet har haft på oprørerne i de arabiske lande. Det oplyses, at hvor man før torturede fanger for at få navne på medskyldige, går man nu efter at få udleveret brugernavne og adgangskoder til sociale tjenester.

Enemies of the Internet, Reporters without Borders skrev:
The security services no longer interrogate and torture a prisoner for the names of his accomplices. Now they want his Facebook, Skype and Vkontakte passwords. It is the same in Bahrain, Turkmenistan or Syria.

Det fremgår ligeledes, at der i 2011 var en stigende trend med hackerangreb i form af Denial-of-Service, hvor Anonymous blandt andet udførte angreb mod Tunesien, Syrien og Egypten.

Internettet bruges også til mere og mere aktivisme, især blandt vestlige borgere som det er set i sagerne mod PIPA, SOPA, ACTA og IPRED.

Interfone

Teleselskaber frygter ikke Interfone

- Via Comon - , redigeret af Net_Srak

Newz har tidligere skrevet, at firmaet Interfone er klar med en løsning til billigere opkald til udlandet. Dette sker ved hjælp af et klistermærke med en chip placeret ovenpå simkortet, der via Interfones servere sender samtalen over det lokale telefonnet i det land man ringer til.

Den nye teknologi får dog ikke teleselskaberne til at frygte Interfone, da holdningen hos blandt andet Telenor er, at det vil være for besværligt for kunderne at bruge. Det skriver Comon.

Peter Glüsing, Telenor skrev:
Umiddelbart er det en interessant forretningsmodel, og det er da klart, at der er nogen, der vil benytte sig af muligheden. Men da det kræver, at man selv skal ind og pille ved telefonen, forventer vi ikke, at det er noget, kunderne vil kaste sig over.

Det kommer dog med et forbehold, da Peter Glüsing mener, at der altid kan komme overraskelser, eksempelvis i form af et større behov hos kunderne for denne type produkt end man havde forudset. Skulle den situation opstå er man hos Telenor klar til at se på sine priser, samme holdning har Telia.

Apple Inc.

Tag laptopproducenternes batterilevetid med et gran salt

- Via PC World DK - , redigeret af Net_Srak

Har du oplevet at din nye bærbare computer ikke kan køre på batteriet så lang tid som producenten lover, er du ikke den eneste. PCWorld har testet tre bærbare med skuffende resultater.

Testen blev foretaget på følgende maskiner med producentes oplyste batterilevetid i parentes:
[list][li]Apple MacBook Pro 15 tommer (7 timer)[/li]
[li]Fujitsu Lifebook S761 (11,5 timer)[/li]
[li]Lenovo Thinkpad T420 (9 timer)[/li]
[/list]

De fleste producenter bruger Bapco Mobile Mark 2007 med scenariet Reader Work-load Til at angive batterilevetiden med. Testen svarer til, at du tænder for maskinen, sætter lysstyrken på skærmen til lavt og åbner et tekstdokument. Derefter bladrer du en side hvert andet minut.

Nu er det jo ikke den måde man normalt bruger en bærbar, så en kortere batterilevetid kan forventes. Dertil kommer, at producenterne ofte opgiver batterilevetiden for den mindste model i en given serie, hvor strømforbruget er mindst.

For at få et mere nuanceret billede blev der derfor kørt en række forskellige scenarier:
[list][li]Passiv computer (Svarer til MobileMark testen)[/li]
[li]Office og web[/li]
[li]Afspilning af video[/li]
[li]Maksimal belastning[/li]
[/list]

Under passiv computertesten svarede resultaterne stort set til de lovede dog med et par overraskelser. Apple gav mere end 2 timer ekstra mens Fujitsu gav en time mindre.

Ved office og web testen holdt både Apple og Lenovo i 6 timer mens Fujitsu holdt 7 timer.

Ved videotesten holdt Fujitsu i 6,3 timer mens Lenovo og Apple holdt henholdsvis 5 og 4 timer.

Ved maksimal belastning var batterilevetiden naturligvis kortere, men alligevel kunne Fujitsu holde den kørende i mere end 2 timer skarpt forfulgt af Lenovo med 1,8 timer. Apple kom dårligst ud af denne test med 1,2 timer.

General Electric Health

GE og Intel laver 100 gange hurtigere lavstrålings-CT-scanner

- Via Intel Press - , redigeret af Pernicious

Computer tomografi eller CT scanning er et af lægernes ypperste værktøjer. Med en hurtig scanning på få minutter kan der genereres 2D-billeder i flere plan af stort set hele kroppen, 3D-billeder er også mulige, men har begrænset klinisk relevans.
CT scanning beror på røntgenstråling, der af roterende kilder sendes igennem kroppen i mange vinkler. Herefter beregner en computer billederne efter kroppens absorption af strålingen.

Røntgendosisen ved en høj opløsnings-CT-scanning er i dag op til 70 gange gange den normale strålingsdose ved et konventionelt røntgenbillede af lungerne, og da høje doser af røntgenstrålingen er kræftfremkaldende, er lægerne meget tilbageholdende for at bruge CT-scanning på især børn.

Det er er muligt at lave lavdosis CT-scanninger, men da den datamængde, der opnås er begrænset, tager det op til 5 dage med nuværende teknologi at få beregnet brugbare billeder, hvilket gør teknikken ubrugelig til akut diagnostik, som ellers er en af CT-scanningens store forcer.

Nu har firmaet General Electric i et samarbejde med Intel, der startede helt tilbage i 2006, skabt en ny algoritme, som sammen med et setup af 28 Xeon-processorer med i alt 112 kerner, kan reducere den tid det tager at få beregnet billederne med en faktor 100.

Terry Sych, programmør hos Intel skrev:
It was a multi-year effort. There was a lot of fine tuning. It got down to counting individual clock cycles for each step of the algorithm. It was difficult, for example, to change the algorithm, which worked best in a single-threaded environment, into one that could take advantage of multi-core processors.

Med den nye teknologi, kan især børn få glæde af lavdosis CT-scanning, der kan være utroligt vigtig i forbindelse med hovedtraumer og diagnosticering af cancer.