mboost-dp1

Google Inc.

Fransk domstol: Google Maps er konkurrenceforvridende

- Via AFP - , redigeret af Pernicious

En fransk handelsret har slået fast, at Google er konkurrenceforvridende med sin tjeneste Google Maps, og derfor skal betale en bøde på €15.000 samt en erstatning på €500.000 til en fransk virksomhed.

Virksomheden Bottin Cartographes, der lever af at sælge kort og relaterede tjenester til andre firmaer, har anklaget Google for at udrydde konkurrencen med sin gratis korttjeneste Google Maps.

Jean-David Scemmama, advokat for Bottin Cartographes skrev:
We proved the illegality of [Google’s] strategy to remove its competitors… the court recognised the unfair and abusive character of the methods used and allocated Bottin Cartographes all it claimed. This is the first time Google has been convicted for its Google Maps application.

Selvom retten gav Botton Cartographes medhold i sagen, der har varet to år, har Google allerede udtalt, at de vil appellere dommen.

Google France skrev:
We will appeal this decision. We remain convinced that a free high-quality mapping tool is beneficial for both Internet users and websites. There remains competition in this sector for us, both in France and internationally.

SXC - happe

Europaparlamentet vil tvinge roamingpriser i bund

- Via Reuters - , redigeret af Net_Srak

EU’s kommissær for Digital Dagsorden Neelie Kroes, varslede i juli 2011, at prisloftet på mobilroaming ville blive strammet fra sommeren 2012 – stramninger der vil reducere de aktuelle maksimumpriser med en tredjedel.

I øjeblikket koster det 2,6 kroner at foretage opkald, 83 øre at modtage opkald og 83 øre at sende SMS. Derudover eksisterer et loft på 3,78 kroner pr. megabyte data i den afregning som foregår teleselskaberne i mellem.

Selvom Neelies Kroes fra sommeren 2012 vil sænke prisen for udgående opkald til 1,82 kroner, så er EU-parlamentet parat til at gå længere. Parlamentet foreslår således at prisen for udgående/indgående opkald sænkes til 1,15/0,38 kroner, mens den interne datapris sænkes til 1,51 kroner pr. megabyte. Derudover er der planer om, at introducere en såkaldt afkoblingsmodel, der gør at forbrugeren, uden at skifte simkort, kan vælge lokale operatører når han krydser landegrænser, uafhængigt af hjemmeoperatøren.

MEP Angelika Niebler der har stillet lovforslaget understreger desuden, at stramningerne kun skal ses som et midlertidigt trinbræt og at det langsigtede mål er at eliminere roamingtaksterne, så samtlige EU-lande på sigt vil tilhøre én forenet takstzone.

AMD

AMD Radeon HD 7950 klar til butikkerne

- Via Fudzilla - , redigeret af Net_Srak

Tilbage i december dukkede det første af AMDs nye grafikkort baseret på Graphic Core Next-arkitekturen, HD 7970 (Tahiti XT) op. Nu er turen kommet til ‘lillebroderen’ HD 7950.

Tahiti Pro, som GPU’en kaldes i denne version, har 1792 shadere (hvilket svarer til 28 GCN-kerner, 4 GCN-kerner mindre end Tahiti XT). Der er 112 TMU’er, hvilket er 16 mindre end Tahiti XT, 32 ROPs (uændret) samt 3GB GDDR5 RAM med en clockfrekvens på 1250 MHz (5 GHz effektivt).

Prisen forventes at lande på ca. 3000 kroner, når kortet kommer til Danmark. Nvidias hurtigste single-GPU kort GTX 580, får kamp til stregen, og lidt til med det nye kort fra AMD, der er prissat ca. 500,- lavere end GTX 580, men læs selv mere i de følgende tests.

Fudzilla
Anandtech
Techpowerup
Neoseeker
Tweaktown
Hardwaresecrets
Hothardware
Hardwarecanucks.com

Flickr - Scott Ableman

Det Hvide Hus vil ikke kommentere på Chris Dodd

- Via Det Hvide Hus - , redigeret af Pernicious

Motion Picture Association of America (MPAA) har i den seneste tid været i fokus på grund af chefen Chris Dodd, der tidligere på måneden truede med at stoppe den økonomiske støtte til USA’s politikere, efter de lagde SOPA på hylden.

Læs også: MPAA-leder truer med at stoppe økonomisk støtte til USA’s politikere

Der blev hurtigt oprettet en underskriftsindsamling på Det Hvide Hus’ officielle hjemmeside, som bad om at få Dodd undersøgt, efter han havde “indrømmet at have bestukket politikere”. Indsamlingen, der på 10 dage fik mere end 30.000 underskrifter, vil Det Hvide Hus dog ikke svare på.

Det er fordi, Det Hvide Hus ikke vil svare på underskriftsindsamlinger, der opfordrer til specifikke lovhandlinger.

Det Hvide Hus skrev:
Consistent with the We the People Terms of Participation and our responses to similar petitions in the past, the White House declines to comment on this petition because it requests a specific law enforcement action.

Dermed ser det ikke ud til, at der vil blive gjort mere ved sagen.

Tidligere har Dodds udtalelser fået Wikipedia-stifteren Jimmy Wales til at udtale, at MPAA burde fyre Dodd, da han fik hele organisationen til at fremstå korrupt, og som om de alle bestak politikerne i den amerikanske kongres.

Læs også: Jimmy Wales: MPAA-leder Chris Dodd burde fyres

The Pirate Bay

Svensk højesteret vil ikke behandle Pirate Bay-appel

- Via Computerworld UK - , redigeret af Pernicious

Den svenske højesteret har afvist at behandle den appelsag, som de anklagede i Pirate Bay-sagen har bedt om, og dermed er dommene fra den forrige appelsag altså endelige.

Det betyder, at Fredrik Neij, Peter Sunde og Carl Lundström er dømt til henholdsvis 10 måneder, 8 måneder og 4 måneders fængsel, samt til at betale en bøde på 46 millioner svenske kroner.

Den svenske højesteret behandler kun sager, som har særlige omstændigheder, eller som er vigtige for at klarlægge omfanget af svensk lovgivning. Efter at have behandlet materialet i sagen, mente højesteret altså ikke, at der var tale om nogen af disse situationer, når det kom til Pirate Bay-sagen.

Gottfrid Svartholm, som aldrig dukkede op til den originale appelsag, fik sin dom stadfæstet tilbage i oktober måned. Hans opholdssted er dog ukendt, og ikke engang hans advokat har kunnet komme i kontakt med ham.

Læs også: Retten stadfæster fængselsdom mod forsvundet Pirate Bay-bagmand

Samsung

Samsung fejrer 2011s smartphone-succes med firmaets første Superbowl-reklame

- Via MobileBurn - , redigeret af Pernicious

Asiatiske Samsung er klar med firmaets første Superbowl-reklame nogensinde, og den dyrebare tv-tid bliver tildelt firmaets Galaxy Note, der lanceres i De Forenede Stater den 19. februar.

Samsung har haft et fremragende år på smartphone-fronten, så at firmaet debuterer med netop en smartphone-reklame kommer næppe som en overraskelse.

Samsung Galaxy Note besidder en 5,3” stor skærm, hvilket nærmest får mobilen til at minde om en lille tablet, en 1,5 GHz dual-core processor, 1 GB RAM og 16 GB intern hukommelse.

Hvordan reklamefilmen forløber vides ikke, men rygterne siger, det bliver en humoristisk en af slagsen, der er instrueret af Bobby Farrelly, som er bag blandt andet Dum og dummere.

Et reklamespot i Superbowl er det dyreste reklamespot, som kan opnås.

Google

ITC: Microsoft har ikke misbrugt Android-patenter mod B&N

- Via Ars Technica - , redigeret af Pernicious

Microsoft lagde tilbage i marts sidste år sag an mod Barnes & Noble (B&N), da de mente, at bogkædens Nook-produkter via Android brød med patenter, som de ejer.

B&N svarede igen, ved at klage til USA’s internationale handelskommission (International Trade Commission -ITC) over, at Microsoft misbrugte sine patenter til at forhindre konkurrence, og at de patenter, som Microsoft brugte i sagen mod B&N, alligevel ikke var gyldige.

Læs også: Microsoft sagsøger Barnes & Noble over Android-brug

Et dokument fra ITC peger nu på, at de har tænkt sig af afvise anklagen om monopolmisbrug. Dokumentet er ikke offentligt tilgængeligt i sin fulde længde, men overskriften tyder på, at Microsoft får sin vilje.

Microsoft er naturligvis glade for beslutningen, og fortæller, at de stadig er åbne over for at licensere patenterne til Barnes & Noble.

David Howard, Microsoft skrev:
Today’s action by the ITC makes clear that Barnes & Noble’s patent misuse defense was meritless. We remain as open as ever to extending a license to Barnes & Noble, and invite them to join the many other major device makers in paying for the Microsoft-developed intellectual property they use in their devices.

Microsofts retssag mod Barnes & Noble begynder på mandag.

Samsung

Ingen Samsung Galaxy S III til MWC

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Asiatiske Samsung har netop bekræftet, at den kommende Samsung Galaxy S III ikke vil blive offentliggjort under Mobile World Congress (MWC), der løber af staben i Barcelona i februar.

Meldingen kommer ovenpå flere rygter vedrørende telefonen, men selvom meddelelsen kommer som en skuffelse for mange Android-fans, lover Samsung samtidigt, at Galaxy S III vil blive lanceret ved et selvstændigt event i løber af årets første halvdel.

Samsung skrev:
Samsung is looking forward to introducing and demonstrating exciting new mobile products at Mobile World Congress 2012. The successor to the Galaxy S2 smartphone will be unveiled at a separate Samsung-hosted event in the first half of the year, closer to commercial availability of the product. Samsung stays committed to providing the best possible mobile experiences for customers around the world

Hvorfor Samsung ikke offentliggør firmaets nye flagskib ved MWC kan man imidlertid kun gisne om, men produktionsforsinkelser er blandt de mere logiske forslag, mens en anden mulighed er, at Samsung ønsker at Galaxy S III skal være en direkte konkurrent til den iPhone 5, mange forventer vil komme til sommer.

Facebook

Facebook har ansøgt om børsnotering

- Via Guardian - , redigeret af Pernicious

Det sociale netværk Facebook har ansøgt om at blive børsnoteret i en træk, der kan sætte værdien for firmaet til $100 milliarder, hvoraf skaberen Mark Zuckerberg selv vil eje aktier for $28 milliarder.

Det anslås at 1.000 mennesker på papiret vil blive millionærer, når det sociale netværks aktier sælges offentligt.

Zuckerberg har offentliggjort et brev til potentielle aktiekøbere, hvori han beskriver Facebooks mission.

Mark Zuckerberg, Facebook skrev:
Facebook was not originally created to be a company. It was built to accomplish a social mission — to make the world more open and connected. […] We don’t build services to make money; we make money to build better services.

Ansøgningen indeholder samtidig detaljerede tal om Facebook, hvorfor vi nu ved, at Facebook havde 845 millioner brugere ved udgangen af december, hvoraf 483 millioner besøger det sociale netværk dagligt.

Omsætningen i 2011 lød på $3,7 milliarder, altså et godt stykke over 2010s $1,97 milliarder. Profitten var på $1 milliard i 2011, mens den var på $606 millioner i 2010.

Samsung

Samsung må stadig ikke sælge Galaxy Tab 10.1 i Tyskand

- Via IT World - , redigeret af Pernicious

Samtidigt med at Samsung er kommet i søgelyset hos EU for mistanke om brud på EU’s kartellovgivning, så er de rendt ind i flere problemer i Europa, mere specifikt Tyskland.

Ved retten i Düsseldorf har Apple fået stadfæstet en tidligere dom, der forbyder Samsung at sælge deres Galaxy Tab 10.1 og 8.9 i Tyskland. Der er her tale om de originale modeller af Samsungs tablets og ikke den tilrettede Samsung Galaxy Tab 10.1N, som Samsung lavede efter den første retssag.

Afgørelsen er derfor ikke det store tab for Samsung salgsmæssigt, men Apple fører også en sag for at få N-modellen forbudt, hvilket en foreløbig høring dog tyder på, ikke vil blive tilfældet.

Læs Også: EU-kommission vil undersøge, om Samsung bryder kartellovgivning

Opdatering: Apple fik som forventet ikke lov til at blokere for Galaxy Tab 10.1N i tyskland.