Linus Thorvalds frigav for godt 6 år siden versioneringssystemet Git, som skulle bruges til at håndtere den fortsatte styring af kildekoden til Linux-kernen. Han startede projektet, da versioneringsprogrammet “Bitkeeper”, man havde brugt tidligere, ikke længere var en mulighed grundet problemstillinger med licenseringen.
Et versioneringsværktøj er i korte træk en mulighed for at udviklere kan holde styr på de ændringer, der er sket i kildekoden til et program. Denne proces er særlig interessant i open source-miljøet, da man her ofte arbejder i udviklingsgrupper, der er meget spredt geografisk. Det specielle ved Git er, at den bruger en såkaldt distributiv model, hvilket groft sagt vil sige, at man er sin egen server. Så i stedet for at uploade til et centralt sted, så henter folk direkte fra hinanden, lidt som man kender fra bittorrent.
I dag er der mange større og kendte projekter, der benytter sig af Git som versioneringsværktøj, bl.a. Android. Folk i Eclipse-udviklermiljøet, der benytter Git, er bare i år vokset fra ca. 2% til ca. 13 %. Den seneste undersøgelse i miljøet viser, at 51,3 % benytter SVN, 13,3 % benytter CVS, 12,8 % benytter Git, og 4,6 % benytter Mercurial.