Lørdag kunne hacktivist-gruppen LulzSec udmelde, at de ville lægge aktiviteterne under LulzSec-navnet på hylden med deres sidste datadeling, 50 dage efter man første gang hørte fra gruppen.

Blot to dage inden fortalte LulzSec dog, at de havde flere udgivelser planlagt i fremtiden, og tidligere har gruppen udtalt, at de ville fortsætte deres aktiviteter, indtil medlemmerne blev fanget af myndighederne.

For nyligt har det britiske politi anholdt en 19-årig mand, som menes at have forbindelse til gruppen, hvilket LulzSec selv dog benægter. Samtidig har en anden hackergruppe ved navn TeaMp0isoN offentliggjort oplysninger som blandt andet navn, adresse og telefonnummer på hvad de påstår er medlemmerne af LulzSec.

I et interview udtaler en af gruppens medlemmer dog, at gruppen ikke lukker på grund af frygt for myndighederne, men fordi medlemmerne er begyndt at kede sig. Medlemmet, der ikke har identificeret sig ud over at lægge en besked på Twitter, fortæller samtidig, at flere af gruppens medlemmer holder pause fra hackingen.

We’re not quitting because we’re afraid of law enforcement. The press are getting bored of us, and we’re getting bored of us.

LulzSecs sidste udgivelse indeholder blandt andet brugerdatabasen fra Battlefield Heroes-betaen, altså mere end omkring 600.000 brugeroplysninger. Hele teksten fra LulzSecs farvel kan findes her.

Holland bliver det første EU-land og det andet land i verden efter Chile, der indfører netneutralitet. Dette betyder blandt andet at internetudbyderne ikke længere må blokere for bestemte typer trafik. Hvis en internetudbyder bryder loven, kan selskabet blive idømt en bøde på op til 10% af deres årsomsætning.

I dag tager nogle teleudbydere sig ekstra betalt for visse typer datatrafik, eller blokerer helt for den, hvorfor teleselskaberne ikke er begejstrede for den nye lov og forudser at priserne vil stige, for at kompensere for de tabte indtægter og øgede omkostninger visse typer trafik medfører.

USA har kæmpet frem og tilbage med at indføre netneutralitet, mens det forventes at flere europæiske lande vil følge Hollands eksempel.

Den hurtige indførelse af loven i Holland hænger sammen med det nationale teleselskab KPN’s opførsel i sagen om Android app’en WhatsApp, der gør det muligt at sende SMS-lignede beskeder til hinanden over dataabbonnementet.

KPN kom med tal, der viste hvor udbredt app’en var og hvor meget den skadede deres forretning, men tallene blev fundet ved at lave deep packet undersøgelse af netværkstrafikken af sine brugere, hvilket skabte en stor modstand med KPN og deres metoder.

Efter at Prosa tabte i Arbejdsretten, og CSC fik lov til at ophæve sin aftale med Prosa, har medarbejderne hos CSC nu valgt at stoppe strejken. Medarbejderne genoptager arbejdet på mandag.

Efter Arbejdsretten ophævede overenskomsten mellem Prosa og CSC, sendte CSC sine medarbejdere et klart signal om, at de ville miste arbejdet, hvis ikke de troppede op mandag.

En ny HK-overenskomst skal erstatte den gamle overenskomst. Accepterer medarbejderne ikke denne, vil de blive fyret med 7 måneders varsel.

Den egentlige strejke startede den 1. juni, men i løbet af året var der mindre strejker og lockouts som et resultat af de nedbrudte forhandlinger, der startede tilbage i sommeren 2009, da den gamle overenskomst udløb.

Forskere fra Indien, Kina og USA har med hjælp fra partikelacceleratoren RHIC i USA fundet ud af, at stoffets bestanddele kan smeltes ved en temperatur på 2.000 milliarder grader. Det vil sige, at protoner og neutroner, der udgør hovedparten af et atom, der igen er byggestenen i alt stof, kan nedbrydes til kvarker og gluoner ved 2.000 milliarder grader.

Dette er sket ved både teoretisk og eksperimentalt arbejde fra forskere fra hele verden. Bag forskningen ligger blandt andet komplicerede beregninger inden for kvantekromodynamik, der er blevet delvist bekræftet ved eksperimenter hos RHIC.

Det er meningen, at man vil bruge partikelkollisionerne hos CERN til yderligere at undersøge overgangen mellem de to tilstande protoner-neutroner og kvarker-gluoner.

Professor Clifford Nass fra Stanford University har udført forskning, der viser at et massivt onlineforbrug kan medføre at ens hjerne fysisk bliver mindre.

Dette hænger sammen med, at den megen multitaskning i den digitale verden medfører, at der opstår mange små fix, dvs. “tilfredsstillelse”, ved hele tiden at få opfyldt behovet for at tjekke emailkonto, Facebook, Twitter og så videre, hvilket skaber en vis afhængighed af hele tiden at være online. Over længere tid kan det betyde, at den tænkende del af hjernen bliver mindre, og man får det som populært kan kaldes en popcorn-hjerne.

Udover at den megen brug af den digitale verden kan medføre en mindre hjerne, kan det også betyde at man mister sin evne til at aflæse menneskelige følelser.

Ligesom at Microsoft har været gennem møllen hos den amerikanske konkurrencestyrelse, Federal Trade Commision (FTC), er turen nu kommet til Google.

Google er blandt andet mistænkt for at misbruge sin position på søgemaskinemarkedet, hvor Google anklages for at placere sine egne services højere end konkurrenters service. Google har før været undersøgt for, at bruge sin dominerende position til enten at true eller opkøbe virksomheder.

Anklagen kommer fra en gruppe, der blandt andet består af Microsoft, Expedia, TripAdvisor og andre, der lever af at levere onlineservices.

EU åbnede i November også undersøgelse af Googles dominerende position på markedet, mens statsanklageren i Texas har gjort det samme.

Det kan dog være vanskeligt at retsforfølge Google, da det ifølge amerikansk lovgivning ikke er ulovligt at have dominerende position på et marked. Det ulovlige består i hvordan man har opnået denne position.

Rettighedsalliancens, der er sammenslutningen af musik- og filmbranchen, advokat Maria Fredenslund har overfor Business.dk udtalt, at internetudbyderen også har et ansvar for at deres net ikke bruges til ulovlige downloads musik og film. Dermed mener hun, at internetudbyderne bør tage et økonomisk ansvar og altså være med til at betale regningen med at sende breve ud til kunderne.

Dette afvises dog af Jakob Willer, der er direktør i Telekommunikationsindustrien:

Jakob Willer skrev:

Det er det rene og skære vrøvl. Det svarer til, at musikbranchen er ansvarlig for, hvad der foregår af ulovligheder på arrangementer, hvor der spilles musik. Det udstiller det groteske i tilgangen til hele sagen.

Han siger dog videre at det ikke så meget er modellen med at sende breve ud der er problemet, men mere at regningen bliver pålagt internetudbyderne.

I øjeblikket er der også en diskussion om hvor regningen skal placeres internt i partierne på Christiansborg. Blandt andet har Kulturministeriet sagt god for at regningen alene er internetudbydernes, mens blandt andet Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, mener det er skingrende vanvittigt.

Siden Digitaliser.dk under IT- og Telestyrelsen satte projektet ‘Kod i Ferien’ i søen, har 13 universitetsstuderende søgt ind med forskellige projekter, der skal bruges i offentlige open source systemer. Af de 13 ansøgere er alle 13 ansøgere blevet godkendt, hvor videnskabsministeren har trakteret dem med brunch og håndtryk.

De forskellige projekter spænder fra et intelligent vagtplanlægningssystem over plug-ins til borger.dk til mobiltilpassede udgaver af Digitaliser.dk i forbindelse med Danmarks EU-formandskab. Ansøgerne har kunnet tage udgangspunkt fra et idekatalog, som de kunne bruge.

Af ansøgerne er der selvfølgelig mange fra landets universiteter, men der er også 3 udvekslingsstuderende imellem. Ansøgerne skal selv disponere over deres tid den næste måneds tid og softwaren skal afleveres d. 31. august, hvorefter det så vil blive gjort offentligt tilgængeligt på softwarebørsen.

Læs også ”Hjælp det offentlige i sommerferien med open source-programmering”.

En arbejdsgruppe hos justistministeret anbefaler, at at en person skal registrere sig før man skal kunne gå på internettet via åbne hotspots. Registrering skal foretages så politiet kan identificere, hvem der har benyttet forbindelsen som et led i terrorefterforskningen.

Arbejdsgruppen forestiller sig, at brugerne registrerer sig via SMS, CPR-nummer, eller elektronisk signatur. Registreringen skal også foretages i virksomheder, hvis der ikke allerede bruges noget tilsvarende.

Ifølge anbefalingen mener man ikke, at registreringen bør føre til nogle begrænsninger i hvad de kalder for den almindelige adgang til internettet.

I Danmark findes der i øjeblikket 100.000 husstande med en tablet-computer. De fleste tablet-ejere er mandlige funktionærer i aldersgruppen 30-49 år. Det viser undersøgelsen “Mobile Devices”, som er foretaget af analyseinstituttet Gallup i forsommeren 2011.

I alt har 175.000 danskere adgang til en tablet-computer. Meget tyder dog på, at de håndholdte enheder bliver endnu mere populære i fremtiden. Undersøgelsen viser, at omkring 300.000 danskere overvejer at købe en tablet-computer inden for de næste seks måneder. Ifølge Gallup svarer det til et købspotentiale på lige under 200.000 enheder.

Gallup har også undersøgt, hvor mange danskere der har en smartphone. Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje dansker ejer en smartphone – 43 % af mændene og 33 % af kvinderne. De nye mobiltelefoner er mest populære i aldersgruppen 25-29 år, hvor 50 % ejer en smartphone.