Fra d. 1. august skærer Google ned på listen over browsere, som Google Apps understøtter. Fra denne dato vil man nemlig kun understøtte den nyeste samt næst-nyeste udgave af Chrome, Safari, Firefox og Internet Explorer. Hver gang browserne opdateres i en større version vil man samtidig droppe understøttelsen af den version, som med opdateringen bliver den tredje-nyeste version.

Det betyder at Internet Explorer 7, Firefox 3.5, Safari 3 og alle versioner ældre end disse efter d. 1. august ikke længere er sikre på at fungere med alle funktioner i løsningerne fra Google Apps, og med tiden sandsynligvis vil stoppe helt med at fungere på hjemmesiden.

Begrundelsen fra Google lyder på at det er nødvendigt at droppe de ældre browsere, da de simpelthen ikke tillader Google at tilbyde brugerne vigtige muligheder, for eksempel filupload via træk-og-slip i Google Docs eller skrivebordsnotifikationer i Gmail – disse eksempler kræver begge en browser, der fungerer med HTML5.

I Pentagon hos det amerikanske forsvarsministerium, Department of Defense, er man ved at udarbejde en strategi for hvordan man håndterer situationer i cyberspace.

I strategien forbeholder man sig ret til at bruge alle midler i forsvaret af den nationale sikkerhed, hvilket indebærer militær indgriben som svar på et cyberangreb.

Strategien fra Pentagon følger den, som USAs præsident kom med i maj måned, hvor man anser et cyberangreb på lige linje med et fysisk angreb.

Det Hvide Hus skrev:

When warranted, the United States will respond to hostile acts in cyberspace as we would to any other threat to our country. We will exhaust all options before military force whenever we can; will carefully weigh the costs and risks of action against the costs of inaction; and will act in a way that reflects our values and strengthens our legitimacy, seeking broad international support whenever possible.

Da AMD købte ATI var det fordi man mente integrationen af CPU og GPU i GPGPU’er ville blive en væsentlig faktor i fremtiden. Hos hjemmesiden bit-tech, har man fået fat i AMD’s marketingschefer for Fusion software og hardware, Terry Makedon og Sasa Marinkovic, for at spørge ind til AMDs strategi omkring Fusion-arkitekturen.

AMD ser OpenCL og DirectCompute som vitale for AMDs overlevelse, da AMD ifølge Makedon, satser alt på at det er den vej markedet bevæger sig i fremtiden, hvor software bruger både CPU og GPU.

Terry Makedon, AMD skrev:

AMD as a company made a very, very big bet when it purchased ATI: that things like OpenCL will succeed. I mean, we’re betting everything on it. Our most important major product launch is Llano. We’re an APU company; that is our priority – we’ve given that direction to the investment community, our CEO has said over and over that our priority now and for the future is APUs, so it’s a very big bet.

For at fremme brugen af GPGPU’er, arbejder AMD aktivt på, at få flere softwareproducenter til at udnytte OpenCL eller DirectCompute. AMD sysler også med tankerne om, at lave en app store, der sælger software, der kan udnytte disse teknologier.

HP har igen set sig nødsaget til, at tilbagekalde et væsentligt antal batterier til bærbare computere. Der er i denne omgang tale om 162.000 batterier brugt i Pavilion og Compaq modeller, solgt i perioden juli 2007 til maj 2008.

HP tilbagekaldte i 2009 70.000 batterier og 54.000 i 2010. Siden det sidste tilbagekald, har man oplevet 40 tilfælde af batterier der er overophedet og gået i stykker, hvilket har resulteret i personskader og brandskader på ejendom.

De ramte modeller findes i Compaq Evo, HP, Compaq Presario og HP Compaq serierne. En komplet liste over de ramt modeller og hvordan man tjekker om man skal have nyt batteri kan findes her.

Vi har i år set en kraftig konsolidering af harddiskmarkedet i form af to store opkøb. Seagate købte Samsungs harddiskafdeling, mens Western Digital valgte at købe Hitachis harddiskforretning. Dette gør, at mængden af harddiskproducenter skrumper til tre, Western Digital, Seagate og Toshiba.

I EU er man blevet noget bekymrede over denne udvikling, hvor man frygter, at det vil gå ud over forbrugerne, da man forventer det vil skabe meget mindre konkurrence på markedet.

EU-kommisionen har derfor startet to undersøgelser op, en af hver handel, for at sikre sig at der ikke bliver tale om monopoler, der udnytter sin markedsposition. Undersøgelserne løber frem til den 10. oktober, hvorefter man vil komme med eventuelle indsigelser mod opkøbene, eller godkende dem.

Det mest kendte positioneringssystem der bruges i dag, er det amerikanske Global Positioning System (GPS), men Rusland har også opbygget deres eget tilsvarende system, som går under navnet GLONASS.

Qualcomm, producenten af Snapdragon-processorerne til mobile enheder, har nu som de første indbygget support for både GPS og GLONASS i deres Snapdragon MSM7x30 chipsæt.

Ved at udnytte begge positioneringssystemer kan der opnås en bedre præcision, da der så er flere satellitter til rådighed til at beregne positionen efter.

Mobiltelefonproducenten ZTE er den første til at levere et produkt baseret på Snapdragon MSM7x30. Det forventes, at en lang række produkter vil følge med senere, der har understøttelse af GPS og GLONASS.

Ifølge analyseinstituttet Asymco tjener Microsoft mere på Googles mobil OS Android, end på deres eget bud på et mobil OS, Windows Phone 7. Grunden til dette er, at HTC har indgået en aftale med Microsoft om, at per solgt Android-enhed skal HTC betale 5 dollars, eller ca. 25 kroner, til Microsoft, da Android krænker et patent ejet af Microsoft.

Asymco fortæller at med 30 millioner solgte HTC-telefoner med Android giver det alene en indtægt på 150 millioner dollars, eller ca. 750 millioner kr., til Microsoft. Dette skal ses i forhold til Windows Phone 7, der med en licenspris på 15 dollars, eller ca. 75 kroner, har en direkte profit på styresystemet på højst 30 millioner dollars, eller ca. 150 millioner kroner.

Microsoft har også sagsøgt andre Android-producenter, dog vides det ikke hvilke aftaler Microsoft har med disse, derfor kan indtægterne sagtens være højere.

Den kinesiske computerproducent Lenovo, som tidligere opkøbte IBM’s PC-afdeling i 2005, har tilbudt 629 millioner euro, eller cirka 4,69 milliarder kroner for elektronikproducenten Medion, der blandt andet er kendt i Danmark for at sælge elektronik via supermarkedskæden Aldi.

Medions stifter og ejer Gerd Brachmanns, som har den største aktiepost på 37% i Medion, har allerede indgået en særlig aftale med Lenovo, der betyder, at han modtager 80% af købesummen i kontanter og 20% i Lenovo-aktier.

Opkøbet skal styrke Lenovo i det europæiske marked hvor HP er den største pc-producent med en markedsandel på 17,6 pct., mens Lenovo ligger på en fjerdeplads med en markedsandel på 9,7 pct.. Med opkøbet af Medion bliver Lenovo den tredjestørste PC-producent på det tyske marked med 14% af markedet og vil også øge sin markedsandel i hele Vesteuropa til omkring 7,5 procent.

For at styrke sig på markedet for it-information, har IDG-Danmark valgt at opkøbe hjemmesiden Comon og CRN af MediaProvider A/S.

IDG Danmark ejer også Computerworld, og 9 medarbejdere fra de overtagede hjemmesider vil nu tilslutte sig kollegaerne i IDG’s mediehus i Herlev. Ud af de 9 medarbejdere er 7 journalister, hvilket vil styrke den nuværende stab.

Hos begge selskaber er man glade for handlen hvor chefredaktør Line Ørskov hos Computerworld mener de to nyhedsmedier passer godt ind hos dem.

Line Ørskov, chefredaktør for Computerworld skrev:

Både ComOn og CRN har et stærkt redaktionelt hold , og medierne er den helt rigtige tilføjelse til IDG’s samlede redaktionelle portefølje.

Mediaprovider vil med salget fokuserer mere på de resterende medier, som omfatter Mobil, Zoom, Gear, Media:Mac, iPhone og Android, ligesom de har to yderligere udgivelser på vej inden efteråret.

Endnu en undersøgelse om brugen af mobiltelefoner, Wi-Fi og andre trådløse enheder er dukket op, denne gang udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO.

Som mange tidligere undersøgelser kommer den ikke med en klippefast konklusion, men placerer sig i den mere negative ende af skalaen, hvor de mener enhederne muligvis kan øge risikoen for hjernekræft.

Advarslen fra IARC, afdelingen for kræftforskning hos WHO, er kommet efter et møde i Lyon, hvor 31 eksperter har gennemgået de videnskabelige beviser, der omhandler kræft og trådløs kommunikation.

Beslutningen om at strålingen kan være kræftfremkaldende er baseret på en øget risiko for gliom, der er en kræftart i hjernen.

Den nye advarsel får muligvis WHO til at tage et nyt kig på brugen af moblitelefoner o.a. siger ekspertgruppen, der anbefaler at brugere af trådløse løsninger at tænke på hvordan de kan begrænse eksponeringen af strålerne.

Selvom forskerne nu mener, at der er en øget risiko for at få hjernekræft, så er de langt fra sikre. For at blive det mangler de langsigtede undersøgelser.

Keith Black, leder af Neurologisk afdeling ved Cedars-Sinai Medical Center skrev:

Vores største problem er, at vi ved, at det først er efter adskillige årtiers eksponering, at vi for alvor ser konsekvenserne.