Google har i forbindelse med deres I/O-event lanceret en ny service kaldet Music Beta by Google, der er en musiktjeneste, som tilbyder plads til at gemme op til 20.000 af sine egne sange hos Google.

Servicen minder meget om Amazon Cloud Player, men hvor man kan købe musik hos Amazon, er dette ikke muligt hos Google, da Google ikke ville gå med til de krav, musikselskaberne stillede.

Musikken, man uploader til Music Beta, vil kunne streames til den enhed, man har valgt at bruge, i første omgang til ens pc eller Android-enhed. Musikken kan også caches, så man kan høre den, mens man er offline.

Servicen er indtil videre gratis at bruge, som minimum i betaperioden, og vil blive tilbudt amerikanske kunder først.

En video, der introducerer Music Beta, kan ses herunder.

For at beskytte brugerne af Googles browser Chrome mod skadelig kode, bliver alt afviklet i en såkaldt sandbox, der forhindrer, at kode kan lave permanente ændringer til det styresystem, det kører under.

Et fransk sikkerhedsfirma, VUPEN, hævder nu, at de har brudt sikkerheden omkring Chromes sandbox. Firmaet har som bevis frigivet en video, der viser, de bryder sikkerheden, ved at udnytte et hidtil ukendt sikkerhedshul i Chrome.

VUPEN ønsker ikke at oplyse detaljer omkring sikkerhedshullet til Google, da deres forretningsmodel er at sælge den slags informationer til regeringskunder.

Chaouki Bekar, Direktør VUPEN skrev:

No, we did not alert Google as we only share our vulnerability research with our Government customers for defensive and offensive security. Unfortunately, we are not aware of any mitigation to protect against these vulnerabilities.

Sikkerhedseksperter kalder sikkerhedsbruddet ret alvorligt, hvis det passer, men undrer sig også over, at firmaet har valgt at offentliggøre det, netop når de lever af at sælge den slags oplysninger til andre, da de så bare advarer potentielle mål.

I en dugfrisk pressemeddelse fra TDC kan telegiganten oplyse, at den i dag har indgået en aftale om at købe lavpris-teleselskabet Onfone for en pris på ca. 300 mio. kroner.

Onfone har på få år formået at stjæle 170.000 kunder på det danske telemarked og har samtidig startet en priskrig, der har fået næsten samtlige teleskaber i Danmark til at indføre pakke-løsninger med taletid, fri sms/mms og fri data til en fast pris.

Ifølge TDC’s pressmeddelse var købet af Onfone helt uplanlagt:

Henrik Poulsen, adm. direktør, TDC skrev:

Vi har fulgt situationen omkring Onfone nøje, men det er sket fra sidelinjen uden planer om at købe selskabet. Da vi inden for de seneste dage, lidt til vores egen overraskelse, fik præsenteret muligheden for at lave en god handel, valgte vi at benytte os af den.

Flere analytikere mener dog, at Onfones strategi har været helt bevidst fra starten. Ved at sænke priserne på markedet og stjæle en masse kunder i løbet af en kortere årrække, hvor selskabets overskud har måttet lide under dette, har man opnået at vække de større selskabers interesse for et opkøb af selskabet til en pris, der opvejer de oprindelige investeringer.

Onfone opererer p.t. på Telenors netværk, men vil naturligvis skifte over til TDC’s netværk. Dette skulle ifølge TDC være den største forskel, kunderne kommer til at opleve, da selskabet ellers drives videre som hidtil.

Sikkerhedsfirmaet Symantec skrev i går aftes et blogindlæg på deres hjemmeside, hvor de offentliggjorde en fejl i Facebooks API, som er det redskab, tredje-parts-applikationer henter sine Facebook-data igennem – data man selv skal godkende, der vil deles.

Ifølge Symantec har fejlen resulteret i, at applikationer, der har fået adgang til en bruger, utilsigtet også har fået fuld adgang til billeder, beskeder, chat-sessioner og meget andet, som de efterfølgende har kunnet give eller sælge videre til f.eks. reklameindustrien, hvis de har fundet ud af, hvordan fejlen skulle udnyttes.

Facebook har i samarbejde med Symantec allerede fået rettet fejlen i det, de nu kalder “the outdated API”. Samtidig påpeger Facebook dog også, at der ifølge egne undersøgelser ikke er sket noget misbrug. Desuden påpeger Facebook, at alle partnere til siden, både applikations-udviklere og reklame-firmaerne, er kontraktligt forbundet til ikke at misbruge informationer, der ikke eksplicit er delt med dem af brugerne.

I september sidste år anlagde firmaet Skyhook en retssag mod Google, hvor de påstår internetkæmpen har brugt deres kontrol over Android til at tvinge kunder væk fra firmaet. Nu er der dukket interne e-mails op, der underbygger Skyhooks påstand.

Skyhook er en af pionererne inden for lokationsbestemmelse via Wi-Fi, en teknologi der blandt andet benyttes i mange mobiltelefoner.

Da Motorola var i gang med at udvikle deres smartphone Droid X, valgte de at samarbejde med Skyhook, men efter aftalen blev offentliggjort, reagerede Google kraftigt. De endte med at informere Motorola om, at hvis de ville benytte Skyhook, så ville Droid X ikke være Android-kompatibel, hvilket fik Motorola til at droppe aftalen med Skyhook.

De interne e-mails, som er kommet frem, afslører nu, at Google var meget bekymrede for aftalen, som de mener, ville skade deres egen nystartede lokaliseringstjeneste.

Spørgsmålet om kompatibilitet blev også kommenteret i en e-mail af en leder hos Google, der påpegede, at det for telefonproducenterne måtte virke som en kølle til at banke dem på plads med.

Dan Morill, Google skrev:

we are using compatibility as a club to make them do things we want.

Konsekvenserne af konflikten mellem CSC og Prosa begynder nu for alvor at kunne mærkes. Imens den private sektor har oplevet problemer, der til dels har generet dem, så begynder den offentlige sektor nu at gøre klar til nødberedskab.

Der er i første omgang tale om Forsvaret, som forbereder sig på store, dyre regninger for massiv brug af konsulenter, der skal rette op på situationen. For hvis de ikke får styr på tingene, og CSC/Prosa stadig er i konflikt den 1. juni, så vil 21.000 soldater ikke få udbetalt deres løn.

Grunden til Forsvarets ekstra beredskab i forhold til resten af den offentlige sektor er, at deres lønsystem er ekstra snørklet og tager speciel oplæring for at kunne betjenes. Der er en masse ekstra aktiviteter inden for Forsvaret, som gør, at man kan være berettiget til ekstra i lønposen en given måned, hvilket kan være svært at finde rundt i. Derudover er der også naturlig rotation inden for Forsvaret, hvilket i sig selv kræver en masse arbejde.

Forsvaret har dog en løsning på hele problemet, skulle konflikten fortsætte. Den er ikke ideel, men Forsvaret har tænkt sig at basere folks løn i de kommende måneder på den foregående måneds løn, hvorefter ekstra aktiviteters løn og lønfradrag vil blive tildelt på et senere tidspunkt.

Google bruger mange ressourcer på at forbedre deres søgeside, hvor det tit er hastigheden og søgealgoritmerne, man ændrer på, men en ny test, Google har startet, går på selve udseendet af siden.

Det er ikke voldsomme ændringer, man skal forvente i designet, da der kun er blevet pillet en anelse ved de farver, der bruges, så de virker lidt blødere, og søgeresultaterne præsenteres lidt mere tydeligt.

Søgeresultaterne har fået mere luft omkring sig, så de er nemmere at skelne fra hinanden, hvilket også hjælpes på vej af en stiplet linje mellem hvert resultat.

Om ændringerne kommer ud til alle brugere af Google, er afhængig af den feedback, man får fra de testpersoner, der i øjeblikket har adgang til den nye søgeside.

Ifølge flere kilder, blandt andet Wall Street Journal, er Microsoft i gang med at opkøbe Skype. Kara Swisher fra All Things Digital går endda skridtet videre og siger, at købet allerede er en realitet, hvilket vil blive oplyst ved en pressekonference i morgen.

Prisen for Skype skulle angiveligt være 8,5 milliarder dollars, hvilket inkluderer overtagelsen af gælden i Skype, der lyder på 686 millioner dollars.

Skype har tidligere været ejet af eBay, der købte firmaet for 2,6 milliarder dollars og senere solgte det fra, bl.a. til diverse investeringsselskaber, der nu står til en god gevinst.

Opdatering: Microsoft har bekræftiget købet af Skype.

Apple har overhalet Google som verdens mest værdifulde brand. I en ny rangliste, der er offentliggjort af Millard Brown Optimor, har Apple slået Google med en samlet værdi på $153 milliarder.

Det er en ny situation for Google, der har toppet listen over de 100 mest værdifulde brands de sidste 4 år. Der er ikke tale om en knap føring for Apple, idet andenpladsen repræsenteres med en værdi på “kun” $111 milliarder.

Apples værdi er øget med 859 % siden 2006, hvor BrandZ udarbejdede denne rangliste for første gang. Set i forhold til sidste år er Apples brand-værdi øget med 84 %.

Den store stigning, som har sikret dem førstepladsen, er dog ikke den kraftigste, den står Facebook for. Siden sidste år er værdien af deres brand vokset med hele 246 %, hvilket er nok til at sikre internetvirksomheden en 35. plads med en værdi på $19,1 milliarder.

I sagen mellem fagforbundet Prosa og CSC er det nu kommet frem, at op mod fem nye medarbejdere hos CSC, har skullet deles om ét login til systemet, der bl.a. giver adgang til personfølsomme oplysninger i Forsvarets, Politiets og SKATs it-systemer.

Flere af de nye medarbejdere, der blev ansat i stedet for en række medarbejdere, som CSC har valgt at lockoute i forbindelse med konflikten, kunne berette, hvordan de var nødt til at deles om et login, og så blot skulle skrive op på en håndskreven seddel, hvornår og hvor lang tid de havde brugt det pågældende login til at udføre de arbejdsopgaver, der var påkrævet.

Fremgangsmåden er imidlertid ulovlig ifølge lektor i datasikkerhed ved Aalborg Universitet, Charlotte Bagger Tranberg, da der ikke foregår en maskinel registrering af, hvem der besøger hvad i systemet.

En af de nye medarbejdere, der ønsker at forlive anonym, har desuden berettet om sine forbehold mod at følge CSC’s nødprocedure:

Anonym CSC-medarbejder til DR Orientering skrev:

Det er i den grad mod mine principper at bruge andres identitet og den fortrolighed man har overdraget en anden person. Det misbruger man ikke. Man bruger ikke hinandens ID til at udføre noget som helst med.

Forsvarets Personeltjeneste har allerede iværksat en undersøgelse for at kontrollere, at alle procedurer i forbindelse med adgang til personfølsomme data foregår efter loven.