Mange onlinemedier verden over har gået med tanken om at tage betaling for deres tjeneste. Nogle har forsøgt at realisere planerne ofte dog uden den store succes.
I Slovakiet har ni af landets største medier valgt at indføre brugerbetaling, hvor de alle er blevet enige om at gøre det sammen. Således får man adgang til en samlet pakke med de ni medier, når man har betalt de 21,50 kroner, det koster om måneden for at kunne logge ind på mediernes hjemmesider.
Hele ordningen håndteres af firmaet Piano Media, der tager 30 % af indtægterne, mens resten fordeles til medierne afhængigt af deres besøgstal.
Ordningen startede den 1. maj, men direktør for Piano Media, Thomas Bella, udråber allerede tiltaget som en succes, idet de på blot to dage har opnået det ønskede antal abonnenter for hele maj.
Bella mener, at metoden med succes kan anvendes i lande, som minder om Slovakiet, hvor der er tale om et sprog, der ikke er særlig udbredt og en begrænset størrelse.