Seagate sender nu som den første en harddisk på gaden, hvor hver plade indeholder 1 TB data. Det betyder også, at datatætheden er den hidtil største, hvor man har opnået 625 Gb per kvadrattomme.

Det første produkt, man kan købe med de nye 1 TB-plader, er Seagates GoFlex 3,5 tommers drev, der bliver på 3 TB. GoFlex er et eksternt drev, men senere på sommeren vil Seagate lancere Barracuda XT-serien, som blev præsenteret for offentligheden i marts, der vil komme i størrelser fra 1 TB til 3 TB.

Med den hastigt stigende mængde af data, privatpersoner og firmaer danner, bestræber Seagate sig på at følge markedets behov:

Rocky Pimentel, Seagate skrev:

Organizations of all sizes and consumers worldwide are amassing digital content at light speed, generating immense demand for storage of digital content of every imaginable kind. We remain keenly focused on delivering the storage capacity, speed, and manageability our customers need to thrive in an increasingly digital world.

Microsofts administrerende direktør Steve Ballmer indtog forleden scenen på Research In Motions BlackBerry World-konference for at annoncere, at de to firmaer havde indgået et samarbejde, der betyder, at Microsofts søgemaskine Bing fremover vil benyttes som standard i BlackBerry OS ved søgninger og fremvisning af kortdata.

Samarbejdet dækker både applikationer og en mere dybdegående integration af Bing i selve BlackBerry OS, som betyder, at der blandt andet vises et Bing-søgefelt nederst på skærmen, når BlackBerry-enheden er låst.

Bing-applikationen vil desuden blive promoveret regelmæssigt i BlackBerry App World, applikations-butikken til RIM-platformen.

Det vides ikke, hvilke enheder samarbejdet vil fremgå på, eller hvor meget Microsoft betaler for privilegiet.

I mange år har kunder hos de fleste af USA’s internetudbydere været vant til ikke at skulle spekulere på, hvor meget data de henter fra nettet, da de har et flatrate-abonnement. Den tid kan snart være slut, idet landets andenstørste udbyder netop har indført begrænsninger for deres kunder.

Mere end 16 millioner kunder er blevet pålagt en begrænsning på enten 150 gigabyte data om måneden, hvis de er DSL-kunder, og 250 gigabyte, hvis de er UVerse-kunder. Sidstnævnte er AT&T’s højhastighed DSL- eller fiber-abonnement.

Hidtil har det kun været en række mindre selskaber, som har indført begrænsninger, hvor den mest kendte er Comcast. Her skete det efter et fejlslagen forsøg på at mindske kundernes båndbredde, når de hentede specifik data på nettet.

Overskrider man de nye grænser hos AT&T, vil kunden blive pålagt en ekstra udgift, der p.t. er sat til $10 per 50 gigabyte.

Selvtægtsgruppen Anonymous, der er kendte for at angribe en lang række hjemmesider verden over i protest over blandt andet indførsel af restriktioner mod brugere af internettet, har de seneste dage rettet deres fokus mod New Zealand.

I landet er det parlamentet, de har set sig sure på, efter indførelsen af en ny lov, der gør det muligt for myndighederne at anklage en bredbåndskunde for krænkelse af copyright, hvorefter kunden selv skal bevise, vedkommende ikke har gjort noget.

Den omvendte bevisførelse, som langt størstedelen af befolkning i New Zealand er imod, mener Anonymous, er dråben, som får bægeret til at flyde over, i en række af tiltag mod ulovlig fildeling.

Angrebet mod www.parliament.nz startede den 27. april og har ført til, at den i flere omgange har været svær at tilgå.

I forbindelse med aktionen frigav Anonymous en video, som du kan se herunder.

Den vel nok mest populære af de gratis DNS-tjenester på nettet, OpenDNS, er nu klar med IPv6-understøttelse, selv til produktionsbrug i firmaer. Lanceringen sker for at gøre klar til World IPv6 day, der løber af stablen den 8. juni, hvor mange af de største tjenester på internettet vil skifte til at bruge IPv6 i 24 timer.

OpenDNS håber, at de med understøttelse af IPv6 allerede nu kan give netværksadministratorer nok tid til at skifte til IPv6 og prøve det af.

David Ulevitch, Direktør OpenDNS skrev:

”World IPv6 Day … is all about getting organizations to make their resources available over IPv6. It’s a flag day. It’s a point that you can use to convince your boss that IPv6 is worthwhile. … It’s not really for the end users; it’s really for the network administrators, the IT guys, to figure out that it’s not that hard to do IPv6.

OpenDNS er også de første til at tilbyde en gratis rekursiv DNS-service for IPv6, hvliket vil returnere IPv6-adressen, hvis der laves et navneopslag på et domæne.

Ønsker man at prøve OpenDNS’ IPv6 service, skal man bruge adresserne 2620:0:ccc::2 og 2620:0:ccd::2.

Forsikringsgiganten Tryg kan nu slutte sig til SKAT og CPR, idet de også oplever problemer grundet konflikten mellem CSC og Prosa.

Tryg kan på deres hjemmeside skrive, at arbejdsnedlæggelser hos CSC har ført til, at de oplever problemer med at sende breve ud. Her er der især tale om restancerykkere.

Tryg skrev:

En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse hos Trygs IT-leverandør CSC betyder, at der kan opstå problemer med at sende breve ud til vores kunder. Det er især restancerykkere, der i værste fald kan komme for sent ud.

Trygs problemer stammer fra strejken den 13. april, hvor 15 medarbejdere nedlagde arbejdet, hvilket førte til en fyring af de 13 af dem.

Ingen andre af CSC’s store kunder har på nuværende tidspunkt nogen problemer.

Efter Nokias nedslagtning af deres danske udviklerafdeling i København står op imod 1000 medarbejdere snart uden job. Tingene ser dog ikke helt så slemt ud, som de ellers kunne, da Sydsverige nu prøver på at komme Nokia-medarbejderne til undsætning.

Erhvervschefer i de to sydsvenske kommuner Malmø og Lund kigger på mulighederne for at bringe de danske medarbejdere hos Nokia over til Sverige, hvor de vil blive fordelt rundt på diverse firmaer.

Pehr Andersson, Malmø kommunes erhvervschef skrev:

Malmø-Lund-regionen har fortsat en del telekommunikations-og udviklingsindustri. Jeg tror, at dette kan give endnu mere kraft til Øresundsregionen, således at man ser den som ét stort arbejdsmarked. Naturligvis er det trist, men det giver de øvrige virksomheder mulighed for at søge andre og kompetente medarbejdere.

Selvom intet er sikkert og vist, så er der chance for, at medarbejderne bl.a. kan komme til Sony Ericsson og ST Ericsson, der begge har afdelinger i Lund.

En række europæiske politikere har planer for internettet i Europa – og det ser ikke godt ud. I kinesisk-lignende tilstande vil politikerne lave en virtuel mur rundt om det europæiske netværk.

Netværket skal sikre mod udefrakommende ulovligt indhold. Hvilken form for ulovligt indhold specificeres dog ikke – blot at vi skal blive sikret mod det.

Joe McNamee, fra European Digital Rights, ser med afsky på forslaget, som han mener, vil blive brugt til at retfærdiggøre enhver form for begrænsning eller undertrykkelse af vores rettigheder på internettet.

Andre kritikere har dog et helt andet syn på sagen: Det vil være umuligt at lave en virtuel mur rundt om Europa.

Teknologibloggeren Glyn Moody ryster på hovedet over politikerne og deres forslag.

Glyn Moody skrev:

A big hint of that cluelessness is that these people are still using the term “cyberspace” *seriously* in 2011, as is the fact that they actually think it’s possible to create a “single secure European cyberspace” with “virtual borders” and “virtual access points”. They only have to look at how porous the Great Firewall of China is – something that has been created and honed by experts with huge resources.

Da denne form for virtuel mur nemt vil kunne omgås med brug af proxier, kan man undre sig lidt over, hvorfor sådan et forslag egentlig tages seriøst nutildags, da alle, der virkelig vil tilgå det uspecificerede ulovlige indhold, nemt kan komme til det.

I det langvarige spil skak, som konflikten mellem fagforeningen Prosa og it-selskabet CSC nærmest er, har Prosa netop foretaget det næste træk og anmeldt CSC til politiet.

Anmeldelsen er sket, fordi CSC har misbrugt sikkerhedsgodkendelser fra de ansatte, som de tidligere har bortvist.

Niels Bertelsen, formand hos Prosa skrev:

De har taget brugeradgangene fra de af vores medlemmer, som ikke længere er på arbejdspladsen, for at dem, der åbenbart ikke har den nødvendige adgang til systemerne, kan få adgang.

Hvis Prosa har ret, er CSC i store problemer. Da firmaet laver en masse arbejde for det offentlige, så er der en lang række områder, som kræver politigodkendelse, før man som medarbejder kan få adgang, da man vil have mulighed for at tilgå personfølsomme data – bl.a. folks skatteoplysninger og straffeattest.

CSC nægter at have gjort noget forkert eller ulovligt. Desuden anser de ikke sagen som havende relevans i den igangværende konflikt imellem dem selv og Prosa.

EU-kommissionen har med en bevilling på 3 styk meget kraftige lasere, samt mulighed for en fjerde endnu kraftigere laser, sat gang i projektet ELI (Extreme Light Infrastructure).

Bygges alle fire lasere, vil de samlet kunne nå op på en effekt på 200 petawatt (2×10^17W), hvilket forskerne håber at kunne bruge til at danne partikler ud af ingenting og, hvis de er heldige, at flå rum-tid fra hinanden for at afdække det famøse antistof.

200 petawatt er en voldsom stor effekt. Til sammenligning er det betydelig mere energi, end Jorden modtager fra Solen på et hvilket som helst givent tidspunkt.

Når det alligevel kan lade sig gøre, er det fordi laseren anvendes i meget korte tidsintervaller. En 200 petawatt laserimpuls vil kun vare i 1,5×10^-14 sekund. Det er planen, at den fjerde laser vil stå klar i 2017.