I slutningen af 2011 indledte EU en undersøgelse af prisaftaler mellem Apple og fem bogforlag og i foråret 2012 startede de amerikanske myndigheder en retssag mod de samme firmer for kartelvirksomhed.
Se også: USA’s justitsministerium sagsøger Apple og fem forlag
Se også: EU undersøger Apple og 5 forlag for karteldannelse
En amerikansk senator Charles Schumer mener nu, at sagen mod Apple og de fem bogforlag kan ødelægge bogbranchen som vi kender det. Han mener at hvis Apple og de fem bogforlag bliver dømt, vil det betyde at Amazon igen får monopol.
Charles Schumer, US Senator skrev:
The suit will restore Amazon to the dominant position atop the e-books market it occupied for years before competition arrived in the form of Apple. If that happens, consumers will be forced to accept whatever prices Amazon sets.
Schumer mener at da Amazon underbyder de andre bogsælgere, giver det ikke noget valg til forfattere og bogforlag, om hvor de skal sælge bøgerne. Forfatterne og bogforlagene kan enten sælge bøgerne hos Amazon til underpriser, eller prøve at sælge dem selv til højere priser.
Derudover mener Charles Schumer, at den model som Apple og de fem anklagede bogforlag brugte, er en bedre model, fordi det øger konkurrencen. Det vil også give flere muligheder for forbrugeren at købe bøger fra, og samtidig tvinge Amazon til at indordne sig.
Charles Schumer skriver til sidst, at sagen mod Apple og de fem bogforlag vil gøre Amazon til enerådende sælger af bøger via nettet.
Charles Schumer, US Senator skrev:
If publishers, authors and consumers are at the mercy of a single retailer that controls 90% of the market and can set rock-bottom prices, we will all suffer. I am concerned that the mere filing of this lawsuit has empowered monopolists and hurt innovators.