mboost-dp1

Internet Defense League

‘Internet Defense League’ er blevet lanceret

- Via ThreatPost - , redigeret af Pernicious

En gruppe af civile borgerrettighedsorganisationer, softwarefirmaer og populære websites har lanceret organisationen ‘Internet Defence League’ (IDL).

IDL skal hjælpe internetbrugere, organisationer og firmaer med at bekæmpe forsøg på at begrænse deres online-rettigheder. Det skal foregå ved meget hurtigt at samle et stort antal personer, som det for eksempel skete under modstanden af SOPA og PIPA.

http://internetdefenseleague.org/ skrev:
The Internet Defense League takes the tactic that killed SOPA & PIPA and turns it into a permanent force for defending the internet, and making it better. Think of it like the internet’s Emergency Broadcast System, or its bat signal!

Nogle af medlemmerne af IDL, som lanceres i dag, er Mozilla, EFF, WordPress og Reddit. En komplet liste over alle medlemmer af IDL kan ses på deres hjemmeside.

Microsoft Corporation

Bing Maps er opdateret med 380 TB data

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Korttjenester som Google Maps og Bing Maps er populære, og i dag er det førstnævnte som sidder tungt på det marked. Microsoft håber at ændre dette og gør meget ud af deres tjeneste.

Et af områderne hvor de har fokus er opdatering af satellitbilleder. Her har de inden for den seneste måned tilføjet 380 TB data af to omgange. Første gang var i slutningen af sidste måned hvor tjenesten fik tilføjet 165 TB data, og nu er der netop tilføjet yderligere 215 TB.

De mange data er billeder som anvendes i deres Birds Eye-funktion, der viser detaljerede billeder af et område taget i en vinkel på 45 grader. Med de seneste 215 TB data som dækker 145.553 kvadratkilometer, er de 84.451 kvadratkilometer billeder af nye områder, som Bing Maps ikke hidtil har haft med i funktionen.

Det er primært områder over Europa og Asien, som de nye data dækker.

Nokia

Nokia: Microsoft betaler os mere end vi betaler dem

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Når en virksomhed lader andre bruge deres software, er det altid mod en eller anden form for betaling, og det gælder naturligvis også når det kommer til Nokia og deres Windows-phones.

Men i en ny udtalelse fra Nokia fremgår det, at selvom Nokia betaler Microsoft for at bruge deres software i sine telefoner, så betaler Microsoft stadigt flere penge til Nokia, for de vil benytte softwaren, i hvad de kaldet “Platform Support”-betalinger.

Microsoft har således betalt $307 millioner til Nokia hvert kvartal, mens deres betaling til Microsoft ikke har løbet op i mere end $250 millioner.

Selv om dette er tilfældet udtaler Nokia dog også, at man ikke skal se det som et overskud, der kan have indflydelse på deres kommende regnskab. De informerer også om, at de kommende Windows Phone 8 mobiltelefoner heller ikke kommer til at have stor indflydelse på dette års regnskab, da de ganske simpelt ikke når at komme bredt nok ud på markedet.

Google

Google lancerer Gmail som SMS-tjeneste i Afrika

- Via The Next Web - , redigeret af Pernicious

Som et led i Googles plan for at give hele verden en bedre net-oplevelse, har firmaet valgt at lancere deres Gmail-service på SMS til folk uden smartphone.

Det fungerer på den måde, at når man modtager en mail i Gmail, sendes mailen videre som SMS til telefonen. Herefter kan man svare på SMS’en med sin telefon og ved hjælp af en opsætning i Gmail, sendes der så en mail med besvarelsen til afsender.

Selve servicen er som så mange andre google-produkter gratis, dog skal brugeren selv betale SMS-taksten i henhold til sit abonnement.

I første omgang vil tjenesten blive tilbudt i landene Ghana, Kenya og Nigeria. Efterfølgende vil tjenesten blive udvidet til andre lande, hvis den bliver en succes i de tre test-lande.

US Army

Militæret bruger Android-apps

- Via The Korea Times - , redigeret af Net_Srak

Militæret i Sydkorea har udviklet en række apps til Samsung Galaxy S og andre Android-baserede enheder. Udviklingen har været et år undervejs og militæret har forsøgt at udnytte smartphones i militærsammenhæng.

Applikationerne inkluderer blandt andet Battlefield Augmented Reality System, der via kort kan hjælpe med at planlægge militære aktioner, mens en anden app kan overføre billede og lyd. Andre apps tillader det Sydkoreanske militær at overføre filer og beskeder mellem soldater og spore andre enheder via GPS. Der er også apps som tillader soldater at dele deres udsyn af kamppladsen med andre soldater.

Militæret udtaler at brugen af smartphones ville være et aktiv for militæret.

Sydkoreansk militær skrev:
Military units and other organizations that have jointly assessed the suitability of the newly-developed apps have concluded that the mobile software would be assets to the country’s armed forces.

Det forventes at generalstaben i det Sydkoreanske militær vil tage en beslutning om brugen af smartphones og apps i slutningen af året.

Sydkoreansk militær skrev:
If the military uses the Galaxy S II as the platform for the newly-developed smartphone applications, troops will be able to use the cellphone for at least five to six years without changing it. We are currently studying whether to use the applications on both commercial mobile devices as well as ones exclusively de-signed for military purposes.

Militæret fra USA har blandt andet benyttet sig af en app til kommunikation, mens deres snigskytter har brugt en ballistikberegner til deres M110 riffel. Desuden har de også brugt oversættelsesapps, der kan oversætte og udtale ord og fraser til over 40 sprog.

Google

Google klargør 1Gb/s fibernetværk

- Via CNET - , redigeret af Net_Srak

Google har længe haft planer om at lavet et testnetværk og er nu klar til at tage det i brug ifølge deres blog. Over tusind byer havde søgt om at være den lokation, hvor Google Fiber skulle etableres først. De heldige testere endte med at blive befolkningen i Kansas City, hvor Google Fiber har udsendt invitation til et lanceringsevent den 26. juli.

Google har lavet en hjemmeside i forbindelse med lanceringen, der er dog endnu ikke meget information at finde på den.

Googles fiber-projekt blev første gang offentliggjort i 2010. Nedgravningen af fiber startede februar i år i Kansas City. Google fastholder, at der kun er tale om et testnetværk og de ikke ønsker at komme ind på ISP-markedet.

NIST

Lasere bombarderer mål med 500 terawatt

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

Forskere ved National Ignition Facility (NIF) i Californien har lavet et system, som er i stand til at pege 192 laserstråler mod et mål med en diameter på to millimeter og bestråle det med en spidseffekt på 500 terawatt. Ved denne belastning kunne der afsættes 1,85 megajoule ultraviolet lys i løbet af 4 nanosekunder. Det er ifølge forskerne en ny rekord. Det skriver Ingeniøren.

Bedriften har imponeret andre forskere.

Richard Petrasso, MIT skrev:
Det er en ekstraordinær bedrift af holdet ved NIF. De har i laboratoriet genskabt tilstande, der ellers kun findes dybt inde i stjerner og planeter.

Bedriften skulle give nye muligheder for at undersøge materialer og det er forskernes håb, at systemet kan bruges til at igangsætte en fusion i en tætpakket klump hydrogen.

Google

Youtube lancerer værktøj til sløring af ansigter i videoer

- Via Wired.com - , redigeret af Net_Srak

Youtube lancerede onsdag et værktøj til sløring af ansigter i videoer uploadet til tjenesten.

Ifølge Google er værktøjet skridt i en strategi henvendt til dissidenter og andre, som kan risikere repressalier fra regeringer eller narkokarteller, hvis de bliver identificeret i en video, men værktøjet kan bruges af alle.

Ved brug af sløringsværktøjet er der mulighed for bagefter at gennemse videoen billede for billede, for at se om sløringen er foretaget tilfredsstillende. Efterfølgende får brugeren mulighed for at slette den originale uslørede video fra Googles servere.

Google gør i en blog post opmærksom på, at sløring af ansigter ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at forblive anonym, og opstiller flere punkter at være opmærksom på.

Værktøjet findes ved at redigere en video og vælge Forbedringer, Effekter og drop-down menuen Flere valgmuligheder.

flickr - Olivier Bruchez

Hver anden teenager i Danmark er pirat

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

I en ny undersøgelse lavet af YouGov med 2.000 danske personer, viser det sig, at danske unge kopierer lige som meget i 2012 som i 2011. Det skriver Computerworld.

I undersøgelsen svarer mere end hver syvende dansker, at de inden for det sidste år har kopieret enten film eller tv-serier. Blandt de unge mellem 15-20 år er tallet oppe på 47 %.

68 % begrunder deres pirateri med for høje priser på serier og film de ønsker at se. Men også det at der oftest kan gå lang tid, fra en serie er vist i USA, til den bliver vist i Danmark.

I fremtiden ser det dog ud til, at piraterne kan blive mere lovlige i form af alternativer til pirateri. Blandt andet roses tjenester som Wimp, Spotify og TDC Play for deres muligheder inden for musikken, og mens vi venter på Netflix i Danmark, har Yousee også varslet muligheden for en tjeneste til at se ubegrænset film og serier på.

NASA

Ny NASA rover vil lede efter vand på månen

- Via IEEE Spectrum - , redigeret af Pernicious

NASA’s Kennedy Space Center har i samarbejde med Canadian Space Agency bygget en ny rover, de i første omgang vil bruge til at lede efter vand på månen.

Roveren med navnet RESOLVE, som står for ‘Regolith and Environment Science and Oxygen and Lunar Volatiles Extraction’, skal bruges til at lede efter et eventuelt egnet sted at bygge en permanent månebase, hvilket kræver at der er tilgængeligt vand.

RESOLVE bliver for tiden testet på Hawaii, og hvis disse tests går godt, kan roveren sendes på sin første mission til månen, hvor den over en periode på ni dage vil køre rundt på månens overflade og bore efter prøver, som den vil analysere for vandindhold, mineraler og andre ressourcer.

Roveren er bygget på en sådan måde, at den med mindre modifikationer kan ændres til at bruges på for eksempel Mars eller en asteroide.

Se en præsentation af RESOLVE i videoen herunder.