mboost-dp1

Rettigheder mht. til reparationssag.


Gå til bund
Gravatar #1 - Spagnum
28. sep. 2006 17:10
Hey drenge!
Nu sidder jeg lige har og forsøger at køle mig selv ned, efter at havde læste en mail der gav mig et mindre raserianfald.

Historien startede da jeg den 18 august. modtog min nye fladskærm, en Samsung 940BF. Jeg opdager hurtigt at der var et par små fejl ved den, men den værste er at det er et lidt mørkt område midt på skærmen, som er skide træls at se på en hvid baggrund.

d. 21 august (mandag) sender jeg derefter skærmen tilbage til Getmore.dk hvor jeg har købt den, mht. reparation. Den 24 august får jeg en mail fra getmore.dk om at den er sendt til Infocare.dk til reparation, og at den skulle være færdig den 9. Ydermere får jeg et login til Infocare.dk så jeg kan se skærmens status.

Via dette login kan jeg se den forventede dato til at skærmen skal være færdig bliver udsat flere gange, og står som det er lige nu til den. 03/10/06.

Da jeg så åbner mail i her for lidt sider får jeg denne mail fra getmore.dk


Citat:
Hej Mads,

Vi har modtaget et tilbud fra Infocare, som vi har vedlagt til dig.

Du bedes venligst læse den igennem. Alle priser er eksl. moms.

MURA fejl er den type fejl, der gøres sig gældende hvis skærmen er været udsat for et hårdt tryk. Dette gør at den bliver repareret udenfor garantien.

Vi ønsker at du skal tage stilling til om den skal repareres eller ikke.

Udgiften vil desværre være pålagt dig.

Vi ser frem til dit snarlige svar.


Venlig hilsen / Best regards

Getmore A/S – RMA afdelingen / RMA department




Regningen lyder på 3350,94 kr !!!! (skærmen koster ca 2300 fra ny)

Jeg kan ikke se i deres betingelser at en såkaldt "MURA fejl" frigøre dem fra deres ansvar til reparere vare som det har solgt med fejl. Det eneste jeg kan forbinder det med i deres betingelser er:
Citat:
Det er dog en forudsætning at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige
brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.


Altså mener de det er min skyld lortet er i stykker...
Mit spørgsmål er så: Hvilke rettigheder har jeg i dette situation? Hvis jeg kan vil jeg bare gerne havde min penge tilbage. Og kan det betale sig at bringe Forbrugerklagenævnet ind i sagen?


P.s. og bare et lille tip:



Handel ALDRIG ved Getmore.DK
Gravatar #2 - rackbox
28. sep. 2006 18:22
Der er et halvt års "formodningsret" i den danske lovgivning, som kommer til sin ret, såfremt du har købt en vare over fjernsalg eller i en anden situation, hvor det antages at du ikke har haft mulighed for at besigtige varen og opdage dens fejl ved selvsyn før købet.

"Formodningsretten" indebærer at sælger har bevisbyrden for at du har forårsaget fejlen. Sælger har iøvrigt ansvaret for varens beskaffenhed indtil en speditør valgt af sælgeren har leveret den til din dør. Hvis du selv har valgt en speditør ophører sælgerens ansvar for dette fra det øjeblik speditøren har fået den i hånden.

For de fleste netbutikker vælger sælger speditøren og har dermed ansvaret.

Var din vare i uorden da du modtog den, eller opstod fejlen indenfor det første halve år, så er det altså sælger, der skal bevise, at du har handlet i ond tro og dermed selv skadet varen. Det kan ikke bevises ved at sælger fortæller hvad varen fejler, men ved at de beviser at det er _dig_ der har fejlet.

Du har ret til at hæve købet, når sælger har brugt urimeligt lang tid på en reparation, eller hvis samme vare skal repareres for 3. gang. (http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/kobelovsguide/4/)

En forbrugerklage koster kr. 150,- som du får tilbage ved medhold. Læs evt. www.forbrug.dk.

Desværre er en afgørelse fra forbrugerklagenævnet udelukkende en "hensigtserklæring", som sælger ikke behøver at følge.

Håber at det hjalp.
Gravatar #3 - hgul
28. sep. 2006 18:32
#2 Du har helt ret bortset fra, at det skal sandsyneliggøre det. Der er en forskel på at bevise noget og så sandsyneliggøre det.
Gravatar #4 - rackbox
28. sep. 2006 18:34
Sorry :-) Var nok for hurtig på aftrækkeren.

Formodningsreglen
I det første halve år gælder den såkaldte formodningsregel, som siger, at de fejl og mangler, der viser sig de første seks månede, formodes at have været der på købstidspunktet. Hvis sælgeren vil afvise en reklamation, må han sandsynliggøre, at der ikke har været tale om en oprindelig fejl. Det følgende 1 1/2 år vender bevisbyrden, og hvis sælgeren afviser reklamationen, er det er køberen, som skal godtgøre, at fejlen var til stede på købstidspunktet.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login