mboost-dp1

remora.ca

Verdens tredjestørste botnet aflivet

- Via ZDNet - , redigeret af Pernicious

Botnettet Grum var indtil denne uge det tredjestørste i verden og stod for udsendelsen af 18 % af alle spam-emails.

Det lykkedes i denne uge de hollandske myndigheder at nedlægge to af botnettets command-and-control servere, som var placeret hos en ISP i landet. Dette var desværre ikke nok til at lukke helt ned for botnettet, da der også befandt sig en C&C-server i Panama og en i Rusland.

Med hjælp fra sikkerhedseksperter fra firmaet FireEye lykkedes det efterfølgende også at få gjort kål på C&C-serverne i Panama og Rusland samt yderligere seks nye servere i Ukraine, som folkene bag botnettet nåede at få sat op.

FireEye talsmand skrev:
I am glad to announce that, after three days of effort, the Grum botnet has finally been knocked down. All the known command and control (CnC) servers are dead, leaving their zombies orphaned

Det forventes at der efter nedtagningen af botnettet, vil kunne måles et fald i mængden af udsendt spam, selvom det formodentligt kun bliver et midlertidigt fald.

Steve Mann

Mand med digitale briller overfaldet på McDonalds

- Via Blogspot Eyetap - , redigeret af Net_Srak

Google annoncerede i april, at de ville lancere interaktive briller i projektet Project Glass.

Se også: Google annoncerer augmented reality-brillen Project Glass

Den canadiske professor Steve Mann har arbejdet på lignende briller, Digital Eye Glass, i over 34 år, hvor han har designet og udviklet briller, der kan forbedre synet for meget svagtseende personer. Han har selv båret disse briller og har dokumentation med fra sin læge omkring brugen af disse. Desuden har det canadiske institut for blinde også gjort brug af hans opfindelse. Steve Mann betegnes af mange som faderen af “wearable computing”.

Steve Mann har for nylig været i Paris på ferie med sin familie, hvor de besøgte flere museer og en McDonalds restaurant. Da Steve Mann og hans familie ankom til restauranten blev han spurgt af en ansat hos McDonalds angående hans briller. Efter en diskussion, hvor Steve Mann viste sin lægedokumentation, fik han lov at spise i fred.

Desværre for Steve Mann var der en anden person hos McDonalds, som følte det sin pligt at fjerne brillerne fra Steve Manns hoved. Dette kan dog ikke umiddelbart lade sig gøre, da brillerne er fastgjort med specialværktøj. Overfaldsmanden hentede derefter flere personer, som begyndte at slå Steve Mann og til sidst smide ham ud af restauranten.

Steve Mann-brillerne har en indbygget funktion, der normalt sletter alle billeder der tages, men på grund af overfaldet blev denne funktion ødelagt hvorfor billederne blev gemt permanent. Han har nu lagt billeder af overfaldsmanden på sin blog, hvor han også søger vidner.

Wikipedia

Stort gennembrud i fremstillingen af grafen

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Siden grafen blev opdaget af to forskere fra University of Manchester i 2004, har der været forsket intenst i brugen af materialet indenfor elektronikindustrien.

Grafen er 1 atom tykke lag af kulstof, som er utrolig stærkt og leder elektricitet hundrede gange bedre end silicium, der i dag er det mest brugte halvledermateriale til fremstilling computerchips. I den evige jagt på at fremstille mindre chips, er man dog ved at nå en fysisk grænse for, hvor små de kan laves, baseret på silicum.

Der er derfor store forhåbninger om, at grafen kan bryde denne fysiske grænse. Problemet har indtil videre blandt andet været, at det har været svært at få grafen til at opføre sig som en halvleder, og det har været problematisk at forbinde elektriske kontakter til at lede elektricitet ind og ud af grafenen.

Disse problemer har forskere fra Friedrich-Alexander Universität i Tyskland nu fundet en mulig løsning på. De har fundet ud af at fremstille grafen ved hjælp af siliciumkarbid, som er en type krystal fremstillet af silicum og kulstof.

Ved at bage plader af silicumkarbid har de drevet silicumatomerne ud af krystallets overflade, hvilket efterlader et lag af grafen. I samarbejde med forskere fra det svenske forskningsinstitut Acreo AB, har de brugt stråler af ladede atomer til at ætse kanaler ned i siliciumkarbidpladerne og på den måde påvirket hvordan grafenen forbinder til den underliggende silicumkarbid og derved bestemme om grafenen er ledende eller halvledende.

Den videnskabelige artikel er offentliggjort på Nature Communications.

Jimmy Wales

Jimmy Wales: ingen problemer med at rekruttere administratorer til Wikipedia

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Tal fra Wikipedia Foundation, som er organisationen bag online leksikonet Wikipedia, viser at antallet af brugere, som bliver tildelt administrator rettigheder, er faldende.

Wikipedia kan redigeres af alle brugere, men administratorer har udvidede beføjelser, som for eksempel muligheden for at slette poster.

Der er for tiden 1.461 administratorer, men tilgangen er dalende. I maj og juni i år blev der udnævnt to nye administratorer. I samme periode sidste år var tallet 10.

Nyheden har rejst bekymringer om, at onlineleksikonet skulle lide under en faldende brugeraktivitet.

Wikipedias stifter Jimmy Wales benægter, at det skulle være tilfældet.

Jimmy Wales, Wikipedia stifter skrev:
The number of admins has been stable for about two years, there’s really nothing going on.

Wikipedia, som fortsat stiger i popularitet, indrømmer dog, at antallet af aktive brugere er faldende. Der er flere tiltag på vej, som skal vende den udvikling. Blandt andet et nyt værktøj, hvor læserne kan kommentere artikler, uden at have adgang til at rette i dem. Disse kommentarer kan aktive brugere, så bruge til at forbedre artiklerne. Wikipedia mener, at dette værktøj kan afstedekomme, at læsere over tid bliver aktive brugere.

Microsoft Corporation

Windows 8 udkommer den 26. oktober

- Via The Windows Blog - , redigeret af Pernicious

På Microsofts årlige salgsmøde onsdag blev den præcise udgivelsesdag for Windows 8 General Availability udgaven offentliggjort.
Opdateringen, som Microsoft beskriver som den vigtigste opdatering af deres brugerflade i et årti, vil være tilgængelig 26. oktober 2012.

Det bliver den første Windows-version, som også udkommer i en version, der kan køre på ARM-baserede chips.

Microsoft håber den nye udgave af Windows, som kan køre på både desktop computere og mobile enheder, kan hjælpe dem til at kapre markedsandele fra tabletmarkedet, som især er domineret af Apples iPad og Amazons Kindle Fire, der er baseret på Android.

SXC - thera

Hollandsk antipiratgruppe videresælger musik ulovligt

- Via TorrentFreak - , redigeret af Net_Srak

Den hollandske musiker, Melchior Rietveldt, komponerede i 2006 et stykke musik, der skulle bruges en gang i en kampagne for den hollandske anti-piratgruppe, BREIN.

Da Melchior Rietveldt købte en Harry Potter DVD i 2007 opdagede han at hans musik var at finde på DVD’en og fandt efterfølgende ud af, at mindst 71 andre kommercielle DVD’er brugte musikken, til trods for at det kun måtte bruges til BREIN’s kampagne. Han gik til den hollandske pendant til KODA, Stemra, for at få penge for brugen af hans musik.

Stemra sendte Melchior Rietveldt nogle små beløb hen ad vejen, da Stemra ikke selv kunne skaffe pengene fra BREIN. Det endte med at Stemra indgik forlig med BREIN om en betaling på €60.000. Melchior Rietveldt mente ikke det var nok og gik til retten for at få de €164.974 som han mente, han var berettiget til.

Amsterdams ret har nu dømt Stemra for at have forsømt sin pligt til at inddrive penge hos BREIN og tildelte dem en bøde på €20.000. Derudover skal Stemra forsætte med at inddrive penge til Melchior Rietveldt for brugen af hans musik.

Flickr - psd

Standard inden for QR-koder måske på vej

- Via PC World - , redigeret af Pernicious

Open Mobile Alliance (OMA) har udgivet forslag til en standard inden for QR-koder. De begrunder deres forslag med resultater fra Japan, hvor en standard har været brugt igennem længere tid.

I dag finders der i Vesten flere forskellige metoder at lave QR-koder, det betyder, at ikke alle QR-scannere kan læse alle koder, hvilket har givet stor bekymring i OMA da QR-koder dermed ikke er særlig anvendt.

I Japan viser undersøgelser at 76 % af de 10-49 årige har brugt QR koder minimum én gang, gennemsnittet af de folk der bruger det bruger det mere end 5 gange pr. måned. Det tilmed fra en ældre undersøgelse der er tre år gammel.

Sammenligner man de resultater med undersøgelser foretaget i USA to år senere, viser det sig, at kun 6,2 % havde prøvet at scanne en QR-kode og i Europa havde kun 4,6 % prøvet det.

Det nye forslag til en standard er blevet præsenteret i 2 modeller:

Den første model er baseret på, at man allerede har hentet en App som via QR-koden starter en browser, starter et opkald eller sender en SMS.

Den anden model bruger internettet til at finde de rette informationer, hvilket vil give den enkelte udgiver store fordele ved ikke at skulle ændre sin kode, men kun indholdet på nettet.

MegaWorld

Dommer i Kim Dotcom sag trækker sig

- Via TNZH - , redigeret af Net_Srak

Dommer David Harvey, der dømmer i sagen om Kim Dotcom i USA, har valgt at trække sig fra sagen, på grund af en kritisk kommentar af USA han kom med til en konference om copyright via internettet. Dommer David Harvey mente at han med sin kommentar, ikke længere kunne anse sig selv for at være en uvildig part i sagen mod Kim Dotcom.

Hans kommentar er en reference til tegneserieskriveren Walt Kelly.

Dommer David Harvey skrev:
We have met the enemy and he is the U.S.

Sagen bliver nu overtaget af Dommer Nevin Dawson, der har hørt dele af sagen.

Flickr - ed's point of view

75 % af verdens befolkning har adgang til mobiltelefoni

- Via DailyMarkets - , redigeret af Pernicious

Verdensbanken har i samarbejde med firmaet infoDev lavet en undersøgelse, som kan konkludere, at mere end 75 % af verdens befolkning nu har adgang til mobiltelefoni.

Der er i undersøgelsen langt stor vægt på, at mange steder i verden har folk ikke månedsabonnement, men i stedet taletids kort, hvilket undersøgelsen tager højde for og derfor gør den mere gennemgående og præcis end tidligere undersøgelser.

Den mobile udvikling er tydelig, når man ser på tallene i rapporten. Således var der i år 2000 mindre end 1 milliard aktive mobilabonnementer. I 2012 er der mere end 6 milliarder aktive mobilabonnementer.

Det at være mobil i 2012 er ikke bare en stor forudsætning for ens arbejdsliv, men har ifølge rapporten også stor betydning for både ens privatliv og socialliv.

Undersøgelsen konkluderer også, at i lande hvor man tidligere har været bagefter teknologisk, er der hvor de i dag oftest er mere mobile end i lande, der er teknologisk foran. Det vurderes således, at 5 ud af de 6 milliarder mobilabonnementer stammer fra udviklingslande.

Flickr - orangejack

Google risikerer at skulle censurere søgeresultater i Frankrig

- Via TorrentFreak - , redigeret af Net_Srak

Siden 2010 har den franske musikindustrigruppe SNEP forsøgt at tvinge Google til at censurere deres søgeresultater, og det ser nu ud til at SNEP får medhold hos den franske domstol.

SNEP’s mål er at få Google til at fjerne søgeresultater, der indeholder ordene ‘Torrent’, ‘RapidShare’ og ‘MegaUpload’ når man søger på Google.

De begrunder deres ønske med, at man ofte får resultater frem der linker til ovenstående sider/filer når man søger på franske musikere eller franske film, og at Google på den måde direkte opfordre til pirateri af disse.

Google selv mener dog, at de allerede har forsøgt at vise deres modstand af pirateri, ved at fjerne flere søgeord og søgeresultater fra deres tjeneste over hele verdenen.